Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Theodor Bierfreund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Theodor Bierfreund
507
i ham var Svaret paa Modstand og Miskendelse, og med jo flere
Afsavn han tilkøbte sig sine stadige Rejser til England og Italien,
jo højere Angsten for at blive arbejdsudygtig lurede i ham, des
heftigere eksalterede han sig op i sin Kunstnydelse nede i
Gallerierne og des utaalmodigere var han efter at faa favnet alt
det største og skønneste, Verden bød paa. Den, som læste
Bierfreund med denne Opfattelse af, hvad der foregik i hans Indre,
maatte stadig se baade Styrke og Svagheder i hans Forfatterskab
i Lys af en indre Skæbne og kunde ikke istemme Angrebene
paa ham. Det var en Aand, som Livet havde bragt ud af Led,
og i hvem herlige Kræfter arbejdede saa forkert, at Udbyttet
baade for ham selv og os andre blev uretfærdigt ringe.
Men nu, da „the fever cailed living is conquered at last", da
det brutalt er brudt af — dette Liv i Studier og Rejser, i
ekstatisk Kunstnydelse og rastløs Skaben, i Kamp for Brødet og
Kamp for Berømmelsen, nu kan det ikke skade nogen og kan
maaske gøre sin Nytte, om man forklarer og forsvarer for sig
selv, hvorfor man gik og saa sig gal paa Bierfreund og aldrig
kunde faa nogen ublandet Tilfredsstillelse af hans smukke og
rige Evner.
Der var for det første jo den Overlast, som han øvede ved
hele sin Aandsform, og som man maatte reagere mod. Der var
dette støjende og apodiktiske og terroriserende over hele hans
Tale-og Skrivemaade, som ikke blot burde være bandlyst af den gode
Tone, men maa slaas tilbage som et antisocialt Overgreb mod
Medmennesker. Det var maaske fra sine kære Englændere — thi
lige fra Bierfreund som Maskinbyggerlærling kom i 2 Aar til
Amerika, var han en af de faa „Angelsachsere" her hjemme —
fra Carlyle og Ruskin og Swinburne i hans Kritiker, at
Bierfreund havde lært sig denne Form for engelsk Brutalitet. „Ingen"
— siger han om en Scene i „Othello" — „der har blot mindste
Sans for Poesi, vil tage i Betænkning at erklære den for den
ypperste Scene i al dramatisk Digtning". Hans „Shakespeare"
„overheroder Herodes" i denne Tone, naar han byder Brandes
10 Gange over i Anmasselse. Og hele hans Stil er stadig sat op
i Superlativernes Fortissimo og vil voldelig tvinge Læserne alle
Slags kategoriske Domme paa. En Leonardosk Tegning i
Burlington House er „den dejligste Haandtegning, Verden ejer",
Rembrandts „De Staalmeesters" er „det vidunderligste Portræt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
