Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ove Jørgensen: Duncan kontra Bournonville
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
517 Duncan kontra Bournonville
nesket, at intet Stænk fra Rendestenen satte en Plet paa hendes Kunst.
Og inden man prøver at forvise saadanne Fremstillinger fra den
kongelige Scene, skulde man betænke, om ikke „Sædeligheden" er bedre
tjent med, at den virkelige Kunst tager de erotiske Opgaver op, end
med, at den uden Konkurrence overlader det til vore Varieteer Aften
paa Aften at besudle Menneskelivets naturligste Instinkter. Naar derfor
Miss Duncan, der praktisk talt danser nøgen, med saa megen Stolthed
fremhæver, at hendes Dans ikke bringer nogen Mand ud af hans
Sindsligevægt, er det svært at forlige hendes Dans’ utvivlsomme Decens
med dens postulerede Sundhed. Under alle Omstændigheder er hun
her i den stærkeste Uoverensstemmelse med de Grækere, hun idelig
beraaber sig paa. Da det syrakusanske Danserpar ved Kallias’ Symposion
har danset som Bacchus og Ariadne for Sokrates og hans Venner,
kaster de nygifte Athenere sig paa deres Heste og rider i flyvende
Firspring hjem til deres unge Hustruer, og denne Scene har Xenophon
med stort Eftertryk opstillet som et etisk Modstykke til Platons
Fremstilling af den himmelske Eros, der for ham staar som usædelig og for
os i alt Fald som unaturlig. Hvis man altsaa anlægger den græske
Sædeligheds Maalestok paa Miss Duncans blodløse og
hermaphroditi-ske Fremstilling af det samme Emne, maa man nødvendigvis finde, at
hendes Dans er ganske pervers.
Det tredie og fornemste Krav, som Miss Duncan stiller til
„Fremtidens Dans", er Skønhed, og her træder Modsætningen mellem
hendes individuelle Inspiration og Ballettens nedarvede Teknik særlig skarpt
frem. For hende bestaar Dansens Opgave i at finde naturlige
Stillinger, som en Billedhugger umiddelbart kan overføre til sin Kunst,
medens Balletdansens hele Tragten, som hun fuldkommen rigtigt
fremhæver, gaar ud paa Rytmik. Hendes Dans betegner, som hun med en
noget dristig Vending udtrykker sig, „en Oversættelse af Verdensaltets
Tyngdekraft til det menneskelige Individ", medens Balletdansen
gennem et Slags optisk Bedrag søger at omgaa Tyngdeloven. Forskellen
mellem de to Principper viser sig allerede i Kostumet. Det er
naturligvis ikke Balletdansens Opgave at fremkalde den Forestilling, at
Danseren flyver, men den tilstræber at følge selv de hurtigste og flygtigste
Bevægelser i Musiken. Derfor danses der i en blød og bøjelig,
tætsluttende Sko, der ikke berøver Foden noget af dens følsomme Smidighed,
medens den ganske smalle og glatte Saal frembyder et Minimum af
Gnidningsmodstand. Derfor danses der i det korte, let stivede Skørt,
der ikke blot giver uhindret Spillerum for selv de pludseligste
Bevægelser, men ogsaa dækker de stærke Knæbøjningers uskønne Linjer —
og enhver, der har set Balletdans i Udlandet, vil prise den Indsigt i
Dansens Natur og den Skønhedssans, der bevægede Bournonville til
at vælge den gyldne Middelvej mellem det første og det andet Empires
Balletkostume. Tillige virker dette Skørt ved sin Lethed og
Bevægelighed under hurtige Danse som en flygtig henaandet Akcentuation af
Bevægelsens Musik, og selv under Føddernes vildeste Hvirveldans fast-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
