Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ivar Berendsen: Finland under Statskupet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
536
Finland under Statskupet
sætninger saa dybe, at Spørgmaalet om Ret og Uret slet ikke
kan rejses deroverfor. Det er ligegyldigt, om man foretrækker at
sige, at begge Parter har Ret, men den maa bukke under, som
er den svageste, eller om man afskyr den ene som umoralsk og
Mennesker uværdig, mens den anden er Visdommens og
Retsindets sidste Ord, eller om man muligvis tilkender hver af dem
en relativ Ret. Et saadant Svælg skiller dem, at Spørgsmaalet
om Enevælde eller Konstitution svinder ind til
Ubetydelighedernes Ubetydelighed ved Siden deraf. Det er Samfundskampens
dybeste Problem — Retssamfund eller ikke, det gælder.
I denne Kamp mellem to afgrundsskilte Anskuelser kunde
Forsvaret for Finlands Stilling føres ud i sine yderste politiske
Konsekvenser og endda holdes paa Lovens Grund til det
sidste, — under én eneste Forudsætning: den Politiker, som talte
til sine medforviste hin Majsøndag i 1903, maatte have fuld og
ubetinget Ret i sin Tillid til, at alt Folket i Finland, paa de rene
Forrædere nær, stod bagved og vilde ofre alt for Kravet om
Loven som Grundvolden for Landets Samfundsbygning. I Fald
Finland som med én Mund sagde og blev ved med at sige: Vi viger
for Vold, men vi medvirker ikke til Ulovligheders Gennemførelse;
I kan desorganisere vore Institutioner, ophæve vort Selvstyre,
ansætte russiske Embedsmænd, give ulovlige Forordninger,
paalægge Skat, — men vi svarer med at uddybe vor folkelige
Samhørighed, saa alle støtter alle i Modstanden, vi møder ikke til
Udskrivningerne, vi adlyder ikke Eders Guvernører, vore
Dommere anvender ikke Eders Straffelove, og vore Embedsmænd
inddriver ikke Eders Skatter og Bøder, vi lader hellere vore
offentlige Anliggender henligge i Anarki, end vi benytter det
lemlæstede Selvstyre, — ifald Finland sagde og vedblev at sige
saaledes, kunde Kampen holdes gaaende, Folkestyrken endda
forøges og Loven indtræde i sin forrige Kraft uden Revolution, naar
Tiden var inde. Mod dette kunde hverken Fængslinger,
Forvisninger, Diktatur eller Standretter hjælpe. Dette var den „passive
Modstand "s Mænds Forudsætning fra Konfliktens Begyndelse;
derpaa byggedes Sammenslutningen mellem de hidtil stridende
Grupper paa Konstitutionens Grund. Ud fra denne Forudsætning
tænkte, følte, skrev, handlede Politikere og Privatmænd, Mænd
og Kvinder, af alle Stænder i den langt overvejende Del af det
finske Samfund indtil Statskupets sidste Dag, paatog sig Ofre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
