Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arthur Christensen: Rokokotidens Østerlandsdrøm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
561 Rokokotiden’s Østerlandsdrøm
Orléans’ Moder var „fuld af Historier og smaa Feromaner", den
spleensyge Ludvig XV fandt Fornøjelse i Rolf Blaaskægs og
Tommelidens Hændelser, og Madame Pompadour fordrev mangen
ledig Time med Eventyrbøgerne. Mozart komponerede bedst,
naar hans Hustru læste Eventyr højt for ham. „Uden at besidde
den antike Mytologis Rigdom eller de rent allegoriske Fablers
Værdighed er der noget originalt og yndefuldt ved Fedigtningen,
og den er kun kedelig hos kedelige Forfattere," siger Chénier.
Livet selv var jo et Eventyr for disse pudrede,
guldgallo-nerede Hertuger og Markier, sminkede, juvelsmykkede
Hertuginder og Markiser og galante Abbé’er, som alene havde Ret til
at eksistere i l’ancien régime’s livsglade Tid.
Det var derfor en lykkelig Idé, den lærde Galland fik, den
at oversætte Tusind og een Nat. Var der noget, som maatte falde
i Tidens Smag, saa var det Orienten, det vidunderlige, pragtfulde
Østerland, som de store Rejsende Tavernier, Bernier og
Char-din havde beskrevet. Det var en Erstatning for Antiken, som var
begyndt at blive lidt kedelig. Perrault og Fontenelle havde skudt
Breche i de ormstukne, klassiske Afguder. Ganske vist beholdt
de deres dominerende Stilling igennem hele Aarhundredet, den
franske Klassicisme var bygget paa Antiken og kunde ikke rives
løs derfra, selv om Viljen var god nok hos mange; men Antiken
var ikke længer eneraadende. Den fik en mægtig Rival i Orienten.
Tusind og een Nat var et Kulturbillede, som henrykkede
Alverden. „Dristigheden og Snildheden hos Orientens Kvinder, der
vover des mere, jo strengere de holdes fængslet, de Gejstliges
Hykleri, Lovens Mænds Bestikkelighed, Slavernes
Gavtyvestreger, alt er trofast fremstillet deri, og det langt bedre, end den
paalideligste Rejsende kunde gøre det." Og saa selve Indholdet,
det interessante, dramatiske, spændende ved Intrigerne,...
„hvilken vidunderlig Frugtbarhed i denne Genre! hvilken broget
Afveksling! hvilken Guldgrube af interessante Ting! Saaledes taler
den i sin Tid berømte Litterat og Kritikus La Harpe, der
smigredes med Betegnelsen „den franske Quintilian". Ogsaa ham
formaaede de orientalske Historier og Fabler at begejstre, skønt
disse Orientens Folk, „gjort blødagtige ved Klimaet og
frygtsomme ved Tyranniet, ikke har hævet sig til den sande Filosofi."
Udgivelsen af Gallands Tusind og een Nat (1704—17) var
altsaa en Begivenhed, der paa forskellig Maade fulgtes med Inter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
