Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rudolph Bergh: Joseph Joachim
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
574
Joseph Joachim
synge, og efter at han havde havt et Par Aars Undervisning hos
den bedste Lærer i Buda-Pest Servaczynski, præsenterede denne
allerede den 7-aarige Dreng paa en Koneert for Publikum. Kort
derpaa kom han paa Foranledning af en beslægtet, kunstforstandig
Dame til Wien for at uddannes videre; her blev han i mere end
3 Aar som Elev, først en kort Tid af den ældre Georg
Hellmes-berger, som ikke ret formaaede at bringe ham videre, dernæst
af Joseph Bohm, der tog ham fuldstændigt op i sit Hus som
Plejesøn. Denne Lærer skylder Joachim mere end nogen anden
sin egentlige violinmæssige Uddannelse, særligt sin vidunderlige
Bueføring; ogsaa lærte han allerede hos Bohm en Masse
Kammermusik, bl. a. Beethoven’s senere Kvartetter at kende. Havde
det været et stort Lykketræf, der havde ført ham til Wien og
til Bohm som Lærer, saa var det for hans videre musikalske og
menneskelige Udvikling ikke mindre betydningsfuldt, at han efter
de 3 Aar ikke efter Böhm’s Ønske kom til Paris, men —
begrundet paa tilfældige Familieforhold og den før omtalte
kunstforstandige Dames Raad — til det virkelige Centrum for
Datidens Musikliv: Leipzig.
Her herskede den Gang Mendelssohn som temmelig absolut
Souverain over det musikalske Liv, og et finere musikalsk
Aristokrati end han og hans Kreds fandtes ikke den Gang — et
saadant eksisterer desværre ikke længere. Mendelssohn afgav
efter at have hørt den 12-aarige Dreng det Skøn, at han ikke
mere behøvede nogen egentlig regelmæssig Undervisning, han
kunde arbejde videre paa egen Haand og nu og da spille for
Ferd. David og spørge ham til Raads, hvis han var i Tvivl om
noget. Foruden med denne sidste kom Joachim her i nærmere
Berøring med Robert og Clara Schumann, med Gade og med
Moritz Hauptmann, hos hvem han ivrigt studerede Harmonilære
og Contrapunkt. Men ingen af alle disse udmærkede
Personligheder fik dog den Betydning for ham som Mendelssohn. Denne
tog sig med en uendelig Varme af ham, ikke blot musikalsk,
men ogsaa menneskeligt: ham skyldes det fremfor alle, at
Joachim har faaet den fine, alménmenneskelige Dannelse, som i saa
høj Grad udmærker ham fremfor de fleste andre, selv
betydeligere Musikere. Og Mendelssohn’s Idealitet gik hel og holden
over i Blodet paa ham. Mendelssohns Ord: „Ein echter Künstler
soli nur das Beste spielen" har han holdt sig som Rettesnor sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
