Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Henrik Ibsens dramatiske Bygningsstil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
607 Henrik Ibsens dramatiske Bygningsstil
Betydning. De sidstnævnte Navn har Ibsen sandsynligvis hentet
fra Navnet paa det Hus, hvori han blev født, „Stockmanns
Gaard" paa Torvet i Skien. Dette Eksempel viser, hvor let man
kan slutte fejl ved at holde sig alene til ydre Ligheder.
Hvad Henrik Ibsen i sin Barndom og første Ungdom
sandsynligvis har lært af Mauritz Hansen, er vel ikke saa meget
nogen bestemt Livsanskuelse og neppe heller de enkelte
Motiver eller Særtræk i bestemte Menneske-Skæbner, men snarere
en paa mangfoldige Maader varieret Bygningsmaade, nemlig
Opbygningen af Handlingen omkring en gammel Hemmelighed,
en eller anden skjult og vel forvaret Brøde eller Fejl, som
langt om længe pludselig staar op igen fra de Døde.
Men selve denne Bygningsmaade er af Ibsen udviklet
overmaade langt bort fra hvad den var hos Mauritz Hansen. Studiet
af Mauritz Hansens Noveller kunde kanske danne et
Udgangspunkt for et Studium af Henrik Ibsen som dramatisk
Bygmester. Paa Afstanden mellem dem kan vi i nogen Grad maale
den ny-norske Menneskeskildrings Vækst i Løbet af det nittende
Aarhundrede.
Det interessanteste ved Forholdet mellem de to Digtere er
ikke Ligheden, men Forskellen; ikke den i visse Maader fælles
Bygningsstil, men denne Stils storartede Udvikling og Vækst.
Hvad Henrik Ibsen har formaaet at gøre ud af sin romantiske
Barnelærdom, dette er hvad det især vilde lønne sig at studere.
Mindre Vægt ligger der efter mit Skøn paa Spørgsmaalet
om, hvorvidt der forekommer ligefremme Reminiscenser fra
Mauritz Hansens temmelig omstændelige, ofte klodsede og vredne
Noveller i Ibsens mesterlig knappe og formfuldendte Skuespil..
Fra min Læsning af Mauritz Hansen erindrer jeg blot ét
Træk, som frembyder en virkelig nogenlunde slaaende Lighed
med et bestemt Motiv i et Ibsensk Skuespil. Men ogsaa her er
selve Menneske-Skildringen ny og ejendommelig for Ibsen,
ligesom det Mauritz-Hansenske Motiv af Ibsen er indføjet i en
ganske anderledes tragisk og i filosofisk Henseende langt mere
vidtrækkende Sammenhæng. De fleste Læsere af Mauritz
Hansens Novelle „Datteren" (fra 1837) vil neppe engang lægge
Mærke til Ligheden mellem et Motiv i denne Fortælling og
Billedet af Snedker Engstrands Giftermaal med Regines Mor i
Ibsens „Gengangere". De, som ønsker at gøre sig bekendt med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
