Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. O. Ryberg Hansen: Den historiske Jesus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
615 Den historiske Jesus
fattes som et med Markusevangeliet sideordnet Udtryk for den
ældste Overlevering. Den røber sig som sekundær baade ved sin
Form og ved sit Indhold. Ved Formen — thi hos Markus staar
Jesusordene dels enkeltvis som Led af Fortællinger, dels gruppevis
i uorganiske Sammenhobninger; i Talesamlingen er de ordnede i
sammenhængende Lærestykker, hvert med sit Tema. Det
kunstfærdigt komponerede er naturligvis det yngste. Og ved Indholdet,
thi senere Tiders Forhold spiller her overalt ind i Urhistorien.
Kristendommen er en færdig Størrelse, bestemt adskilt fra
Jødedommen: „Loven og Profeterne gælder indtil Johannes, fra den
Tid forkyndes Evangeliet." Jesus taler som Kirkens Herre til
sin Menighed. Bjergprædikenen, et af Samlingens mest typiske
Stykker, lader ham ikke blot omtale dem, der forfølges for
Kristennavnets Skyld, men ogsaa saadanne hvis „Herre! Herre!"
er en tom Lyd. Samfundet rummer allerede Navnekristne. Denne
„Kristianisering" af Stoffet, som præger Talesamlingen fra først
til sidst, er i Markus begrænset til et enkelt Afenit, det, der
følger efter Peters Bekendelse, og som er bestemt til at belyse
hans Messiasstilling. Her lader ogsaa Markus ham tale som
Kristus til de Kristne. Udenfor dette Stykke taler han som et
Menneske til Medmennesker om almenmenneskelige Ting.
Til Forskel fra den Harnack’ske Skole, for hvilken de tre
første Evangeliers Stof gennemgaaende er lige værdifuldt
Kildemateriale, udelukker Wellhausen altsaa i Grunden baade
Særstoffet og Talesamlingen d. v. s. Hovedmassen af de evangeliske
Tankesprog og Lignelser, i hvilket man hidtil har været
tilbøjelig til at se Jesu uanfægteligste Ejendom. Tilbage bliver
Markusevangeliet. Dette Skrift har gjort den første Høst paa
Overleveringens Mark. Hans Efterfølgeres Nyfund af ægte og historisk
Gods er kun en ringe Efterslæt. Des mere indhøster de af
Sagndigtning og Nydannelser. At disse Nydannelser for en stor Del
bestaar i Talestof kan ikke undre os: just i dette finder Trangen
til dogmatisk Belæring sit naturligste Afløb.
Markusevangeliet er altsaa det eneste Udtryk, vi har, for den
ældste Overlevering. Hvorledes er nu dette Skrift beskaffent?
Ogsaa her trænger den almindelige Opfattelse til at revideres.
Man indrømmer, at Markusevangeliet ikke tager sig ud som
„Erindringer om Jesus", som Summen af hvad hans
Omgangs-fæller mindedes om ham. Men — siger man — det har heller ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
