Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. J. M. Rod: Jagtskitser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
626
Jagtskitser
lægger en Haandfuld Patroner i Tasken, saa er da Begyndelsen
gjort. Hunden ser opmærksom til, den ved godt, hvad det
betyder. Fra nu af vaager den omhyggeligt over ethvert af sin
Herres Skridt og passer ængstelig paa ikke at tabe ham af Syne
et eneste Øjeblik, thi der kommer snart en Dag, hvor det bærer
ad SJcoven til, og saa maa man helst være ved Haanden.
Blandt Vildtet, som flyver og løber, staar Sneppen Jægerens
Hjerte nærmest. Den sky, kloge Fugl, som kommer og drager bort
hemmelighedsfuldt i Nattens Mulm og Mørke, er en værdig
Genstand for hans Idræt; den kræver Ihærdighed og Snildhed og en
dygtig Hund, og den sætter ofte hans Skydefærdighed paa en
skarp Prøve. Kun en kort Stund tøver den her for at stille Sulten
og udhvile de trætte Vinger, og naar ikke Modvind og pludseligt
Snefald standser den, gaar det atter videre mod Nord. Den Sneppe,
som ligger i Skoven i Dag, er maaske i vore nordlige Nabolande
imorgen. Den melder ikke højlydt sin Ankomst eller stiller sig
til Skue som Stæren, Viben og de andre Foraarsbebudere; vil
man hilse paa den, maa man selv have Ulejlighed med at opsøge
den. Maaske gaar man forgæves baade en og to Gange, men
naar man en Dag holder den ædeltformede Fugl i sin Haand,
og Øjet glædes ved dens ejendommeligt skønne Fjerdragt, hvis
Farver er som vissent Græs og brunt Løv i hundrede
forskellige Afskygninger, da føler man sig rigeligt lønnet for sin
Anstrengelse.
Naar Vinden begynder at svinge omkring Sydøst, vandrer
Jægeren til Skovs. Hunden afsøger forsigtig Krat og Tykninger paa
Kryds og tværs, men selv følger han med langs Krattets Udkant,
med Bøssen klar til Skud, saa snart han ser et Glimt af den
op-flyvende Fugl. Thi Sneppen er listig og forslagen, undertiden
holder den slet ikke for Hunden, men søger at slippe
ubemærket bort gennem det tætteste Krat og vil under Flugten gerne
dække sig bag Buske og Træstammer eller bag en Bakkekam.
Maaske viser den sig kun et halvt Sekund, og da gælder det om
at være rap med sit Skud.
. Af og til farer en forskrækket Hare ud af Bøgepurrerne, og
inde i en tæt Granholm er en Flok Skovskader kommet i livligt
Skænderi. Lidt længere fremme falder Jordsmonnet jævnt af ned
mod Aaen, Skraaningen er bevokset med mandshøj Ungskov af
Bøg og Rødgran under spredte gamle Ege og fortsætter sig ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>