Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alfr. Ipsen: Imperialismens Historiker (John Seeley)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
642
Imperialismens Historiker John Seeley
at bane sig Vej til den nye Verden, hævder Seeley, at ogsaa
Napoleons sidste Krig med England — Krigen fra 1803 til 1815
— var inspireret af en saadan Tanke. Det var til en Begyndelse
en Krig om Malta, som England ved Freden i Amiens havde
forpligtet sig til at rømme inden en vis Tidsfrist, hvilket det
siden nægtede at gøre. Hvorfor ønskede Napoleon da
Englænderne fordrevne fra Malta, og hvorfor vægrede Englænderne sig
ved at rømme den? Det var fordi Malta var Nøglen til Ægypten,
og England havde Grund til at tro, at Napoleon vilde forsøge
at tage Ægypten tilbage, og begynde Kampen om Indien derfra
paany. Saaledes var i Virkeligheden ogsaa denne Krig en Kamp
om Indien, skønt den gennem den tredie Koalition blev rettet
mod Tyskland. Napoleon søger en Trøst i, at han gennem
Tyskland kan rette et Slag mod Englands Handel, og da han
foretager sit Indfald i Rusland, er det med den Bagtanke, at han
gennem Rusland kan bane sig Vej til Indien. Fra Øen Mauritius
fører Frankrig et ødelæggende Sørøveri paa det indiske Ocean
længe efter, at dets Sømagt var bleven ødelagt ved Trafalgar,
og det var først ved Erobringen af denne 0 og Frankrigs
endelige Afstaaelse af den ved Fredsslutningen, at Englands og
Frankrigs hundredaarige Strid om den nye Verden fandt sin endelige
Afslutning.
Saaledes ser vi England som endelig Sejrherre gaa ud af de
hundredaarige Krige, som affødtes af de store Opdagelser i
Sørejsernes Tid og Besættelsen af de nye, oversøiske Lande. Af
de fem Magter, som havde kæmpet om Overtaget, og som hver
efter sin Tur havde haft det en kortere eller længere Tid, var
England ingenlunde den, som oprindelig havde vist det største
Kolonisationstalent, heller ikke havde det overgaaet sine
Medbejlere i Dristighed, Opfindsomhed og Energi; men det var den
Magt, som havde staaet mest ubelemret af den gamle Verdens
Stridigheder og Forviklinger, og som derfor kunde ofre størst
Kraft paa sin Opgave.
Efter saaledes at have vist, hvorledes Englands hele Historie
fra Dronning Elisabeths Tid følger et bestemt Løb og udmunder
i én bestemt Opgave, i én fortsat Udvidelse, er Seeley naaet til
at kunne opstille sit Problem. Hvilken Retning skal England
følge i sin fremtidige Politik? Det har Valget imellem to
forskellige Retninger, hvoraf den ene vil stille det paa Højde med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
