Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alfr. Ipsen: Imperialismens Historiker (John Seeley)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
644
Imperialismens Historiker John Seeley
tydning er noget Verdensrige. Det er vokset en naturlig Vækst,
er bleven til ved en ganske normal Udvandren af den engelske
Folkestamme til andre Lande, der for Størstedelen var saa tyndt
befolkede, at vore Udvandrere tog dem i Besiddelse uden
Erobring. Hvad angaar Udvidelsen selv, kan ingen betragte den uden
med Tilfredshed. Det er en af de største Velsignelser for en
Nation at have et Afløb for sin overflødige Befolkning. Ja, rigtigt,
siger Pessimisterne, men Nationens Udvidelse indeholder ikke
nogen Nødvendighed for Statens, eller i al Fald kun saa længe,
til Kolonien er vokset op til at gøre sin Selvstændighed
gældende. „Kolonier er som Frugter, de bliver hængende ved Træet,
saa længe til de er modne," udtalte Tuigot et kvart Aarhundrede
før de nordamerikanske Kolonier udstedte deres
Uafhængighedserklæring. Mod denne Betragtning indvender Seeley, at den ingen
Betydning har, fordi den amerikanske Frihedskrig fremgik af
Omstændigheder og ud af en Tilstand, som Verden forlængst
har opgivet. England var den Gang et agerdyrkende Land, der
var alt andet end tæt befolket; Amerika var opfyldt af religiøse
Flygtninge, der var gennemtrængte af Ideer, der i England selv
var opgivne. I hvert Fald, den hele Tilstand er nu grundigt
forandret. De store datidige Skilsmissegrunde, Verdenshavet og de
religiøse Uenigheder, har ophørt at virke, og store
sammenknyttende Interesser har i Steden begyndt at gøre sig gældende:
Handel og Udvandring. Moderlandet har én Gang for alle
opgivet at spille Stedmoderens Rolle, at stille uretfærdige
Fordringer eller paalægge hæmmende Baand, og da det ønsker at have
’sine Kolonier som et Afløbssted baade for sin Overbefolkning
og sin Handel, og da Kolonierne paa deres Side ogsaa maa føie,
at der ligger en Fare i Løsrivelsen fra Moderlandet, foruden
den aandelige Forarmelse som den vilde medføre, og da endelig
Samkvemmet mellem Kolonierne og Moderlandet er stadigt
tiltagende, saa synes der at være en Mulighed for, at vort
Kolonirige mere og mere maa gøre sig fortjent til at bære Navn af
Stor-England (Greater-Britain) og at Baandet maa blive
bestandigt stærkere. Seeley anfører netop de nordamerikanske Fristaters
Eksempel til Bestyrkelse af sin Opfattelse. I de amerikanske
Fristater ser han det mest slaaende Eksempel paa en heldig
gennemført Udvidelse af en Ståt.
Man hører tidt Lovprisninger af smaa Stater; men man bør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
