- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
688

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. Lambek: Foreninger, Diskussion, Agitation

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

688

Foreninger, Diskussioner, Agitation

saaledes som disse Betegnelser efter min Formening bør bruges
— ligger deri, at den første danner en forholdsvis sluttet Kreds,
som tæller Medlemmer nok til at magte sin Opgave, fremme sit
Formaal, og derfor helliger sig til Handling, til direkte Udførelse
og Virkeliggørelse af de Ting, Formaalet peger imod, mere end
den giver sig af med at vinde større Udbredelse; Agitationen,
Hvervningen bliver desaarsag kun en Biting for Foreningen,
noget der ligger til Siden, mens Udførelsen, Handlingerne stadig er
det centrale. Med Partiet er det anderledes. Det bestaar for det
meste af en Kreds, som ikke magter sin Opgave, men maa skaffe
sig større Udbredelse, inden det kan optræde handlende. Dette
Forhold kommer af det paagældende Formaals Art: det kan ikke
gennemføres, før det har vundet Flertal i en given
Befolkningsmasse. Eller det kan være et Formaal, en Synsmaade, en
veldædig Ide, som ikke finder Fred, før den har sejret over hele
Linjen, som man siger. For Partiet bliver da i Praksis den videre
Udbredelse (eller sidestillede Bestræbelser som
Partisammenhold o. lign.) det centrale, mens Udførelsen (der indadtil bestaar
i den sjælelige, tankemæssige Viderevækst, udadtil i Formaalets.
Træden ud i Livet) først kommer i anden Række og ofte stilles
ganske i Baggrunden som noget, der maa vente. Partiets
Kendemærke til Forskel fra Foreningen er dets Uafsluttethed; selv naar
det er stort nok til at magte sin Opgave, optræder det dog ikkun
handlende med den ene Haand, mens det angler med den anden;
oven i Købet er dets Handlinger ofte ret og slet anglende og ikke
andet. Denne overvejende Hældning imod Partiforstørrelse eller
Partisolidering kommer vel af, at Partiet stadig befinder sig i
Kampstilling, bestandig lever en udadtil fægtende Tilværelse; den
daglige Fornemmelse heraf kommer til at præge dets Væsen.
Foreninger har Ro udadtil og kan derfor koncentrere Kræfterne
om deres Indhold. Den saaledes antydede Forskel kan ikke uden
videre betragtes som en Værdiforskel, det er ikke Meningen.
Baade de Formaal og Interesser, som kan fremmes i en
Forening, og de, der kræver Partidannelser og stort Partiarbejde,,
skal fremmes. Det er kun Meningen at paapege, at den ene Slags.
Sammenslutning af Naturen er mere tilbøjelig til Forsumpning,
indadtil og Overgreb udadtil end den anden. En Forening kan
meget lettere leve et sundt og hæderligt Liv end et Parti, hvis.
egentlige, saglige Indhold er udsat for at miste Kulør og Glans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:10:34 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0692.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free