Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Hannover: Bernhard Olsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
710
Bernhard Olsen
en sædvanligere Museumsmand formodentlig aldrig i Verden
vilde have vovet.
Thi var det end prøvet før og lykkedes tidligere for andre,
saa var det dog bestandig en dristig Tanke at flytte hele Huse
og gamle Gaarde fra Landet ind til Byen for at genrejse og
genindrette dem dér, og det var dette, som Bernhard Olsen
havde villet fra den første Dag, hvor han begyndte at samle sit
Museum. Det var Friluftsmuseet, han arbejdede hen til, allerede
da han i 1885 aabnede Indendørs-Museet paa Vesterbrogade.
Og trods alle Hindringer saa han ogsaa omsider denne Tanke
virkeliggjort. I Tilknytning til Landbrugsmuseet ved Lyngby
aabnede han her i 1901 sit Bygningsmuseum.
Han havde haft andre Planer og Ønsker med Hensyn til
dets Beliggenhed. Han havde tænkt sig det liggende paa
Gothers-gadens Eksercerplads i umiddelbar Forbindelse med et nyt
Nationalmuseum, og han havde i 1897 opnaaet Tilladelse til at
foretage en Prøveopstilling paa denne Plads med et Par af de
gamle Huse. Men der var hos de rette Vedkommende ingen
Stemning for Planen, som vistnok ogsaa havde mislige Sider
foruden gode. Ikke alene vandt den ingen af de ledende Folk
ved Nationalmuseet for sig, men Anledningen blev af den mest
fremragende blandt dem. Direktøren for Museets 1ste Afdeling,
Dr. Sophus Müller benyttet til et kraftigt Angreb paa hele Arten
af den Museumsvirksomhed, som Bernhard Olsen repræsenterede.
I sin opsigtsvækkende Artikel i „Tilskueren" om „Museum og
Interiør" gjorde Dr. Müller blandt andet gældende, at det
historiske Mindesmærke kun øver Magt over Sindet paa sin Plads,
og at det at flytte et Monument er det samme som at krænke
dets historiske Betydning. Fremdeles, at kun et Museum i den
sædvanlige Form med Tingene ordnede sagligt eller historisk
kan være Videnskab, medens et Museum med Tingene ordnede
i Interiører i bedste Fald er Kunst, — endda en Kunst af
lignende inferiøre Art som Panoramaets eller Panoptikonets, der
muligvis kan have en forbigaaende, overfladisk Virkning paa en
ellers sløv Beskuer, men som en frisk og forstandig Beskuer
nødvendigvis vil møde med Mistro. „Man efterligne Bondestuen
nok saa nøjagtigt," skrev Dr. Müller, „man komme Grød i
Gryden, der koger til visse Tider, som kan passes af de
museumsbesøgende; man fylde Stuen med ilde Lugt og Røg, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
