Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. J. Raavad: Grønlands Fremtid - III. Hvad der burde gøres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
730
Grønlands Fremtid
III
HVAD DER BURDE GØRES
Sydgrønlands Kystlinie synes af Naturen dannet som et
udstrakt System af rummelige Havne, og da en Klippekyst som
denne i Reglen antyder Tilstedeværelsen af dybt Vand, skulde
det synes en let Opgave at finde en rummelig Havn med
Ankerplads og med i det mindste 12 Meters eller 40 Fods Vanddybde
ved Lavvande. De Skibe, som vil blive anvendt i Sejladsen paa
Port Nelson, vil nemlig efter al Sandsynlighed blive Fragtskibe
med en Drægtighed af 10,000 til 25,000 Tons. De nye
Havneanlæg ved Liverpool og London bliver vel beregnet paa større
Skibe end disse, og Liverpools nye Havnebassiner er saaledes
indrettede paa at modtage Kolosser af 275 Meters Længde, 30
Meters Brede og et Dybgaaende af 12 Meter, i Stand til at bære
60,000 Tons. Men der er næppe nogen Rimelighed for at antage,
at Skibe af denne Størrelse nogensinde vil blive anvendt i de
grønlandske Farvande. En Flydedok eller andet Middel for
Reparation af Skibe skulde dog ikke blive beregnet for Fartøjer
mindre end 225 Meters Længde, 24 Meters Brede og 8,5 Meters
Dybgaaende, bærende indtil 25,000 Tons, hvilke, hvis man kan
dømme fra den nuværende Udvikling, vil blive Fremtidens
Fragtbærere i Oversø-Fart. De er Lastdragere af Staal, kun beregnede
paa nogle faa Passagerer. Farten vil næppe blive over 10 Knob
eller 18 Kilometer i Timen. Moderne Sejlskibe maa ogsaa vise
sig i disse Vande, muligvis skonnertriggede af maaske 175
Meters Længde, 20 Meters Bredde og 6 Meters Dybgaaende med
Last af 10,000 Tons. Vi vil næppe gaa meget fejl, hvis vi
beregner mulige Havnebekvemmeligheder for disse Skibstyper. Det
vil i hvert Fald være indlysende, at de mange gamle Smaaskibe
paa mindre end 3000 Tons ikke vilde betale sig paa Router af
denne Slags, men maa holde sig til Kystfart, hvor Vanddybden
ikke tillader Anvendelse af moderne søgaaende Skibe.
Ved Siden af de vigtigere nationale og politiske Spørgsmaal
kommer naturligvis: Vil det betale sig for Danmark at anlægge
og vedligeholde en saadan Station og Havn? For at dette kan
blive tilfredstillende besvaret, maa vi udfinde, hvilke andre
Formaal en saadan Plads vil tjene. Den vil blive den grønlandske
Hovedstation, en international Post- og Telegraf-Station, en een-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
