Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stephan Hansen: Marionetter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
812
Marionetter
derinde, indtil det utaalmodige Publikum forlangte Stykkets
Fortsættelse samt mere 01 og Vin.
Kassen var sluttet af; Billetkontrollen ophævet.
Fruen, der havde bragt Kurven med den sovende lille til
Loftskammeret, kom tilbage for at hjælpe med Fjerdeaktens
mange Stemmer og Personer.
Korshæren var ankommet til den hellige Stad, og hele fjerde
Akt bevægede sig i Optog og Krigerflokke.
Hun overtog alle de kvindelige Marionetters Replikker, hun
ligesom sparede paa Røsten af Træthed eller Bekymring,
undertiden faldt hun ind lidt for sent; Direktørens Irettesættelser
hørtes ligesaa tydeligt som hans Heltes storpralende Udbrud.
— Elendigt Skrog —
Og en Solsøn fortsatte sin højtravende Monolog.
— Dit skabede Dyr — fik Direktøren indflettet under en
Pause; Publikum hørte det stønne bag Kulisserne, mens de
kvindelige Dukkers Røster lød trættere og svagere, til Slut
næsten grædende.
Med Løfte om, at Dramaet fortsattes de følgende Aftner,
sluttede Gioppino og Gatto forte sidste Akt. Salen rungede af Klap
og Latter, da Tæppet faldt efter de to, der i Forening havde
stjaalet hele Kristenhærens Proviant; dette skulde straks sættes
til Livs, forjættede de.
Det begejstrede Publikum forsvandt, mens Mandolinerne
stadig spillede. Bag Tæppet lød Direktørens Røst, han
kommanderede til Slukning; i den tomme Sal samlede Anita 01- og
Vinglassene sammen. Fruen forlod Skuepladsen, hun havde trukket
et strikket Klæde stramt over sit Hoved, som frøs hun, og det
Smule Ansigt, der var til Syne, smilede saa underligt glædesløst
Godnat til Hotelværten; han gratulerede af et oprigtigt Hjerte til
den vellykkede Premiére, der lovede en god Sæson.
De brogede Programplakater vekslede fra Dag til Dag paa
Gadehjørnerne, i kraftige Points meddelte Direktøren sit
Publikum, hvad der kunde ventes i Teatersalen den kommende Aften,
og hvert Barn i Ascona vidste, hvor langt de syv Solsønner
havde bragt det i Dristighed og List, om ikke fra selve
Skuespillet, saa dog fra Kundgørelserne paa de røde og grønne
Programmer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
