Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: J. Nellemann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
820
J. Nellemann
virring, hans Modstandere Gang paa Gang blev kastede ud i,
skyldtes den Fasthed og konsekvente Beregning, hvormed han
havde udtænkt og gennemførte Slagets Gang. Forsaavidt var han
en meget bedre og større Politiker end sine raadvilde og naive
Modstandere.
Men han var i langt højere Grad Jurist end Politiker. Hvad
han manglede var saadanne Egenskaber i sin Natur, hvis Mangel
ikke skader, maaske endog forstærker den særlig juridiske
Begavelse, men som ingen Politiker, hvis Politik skal blive til en
frugtbar Udvikling af Drivkræfterne i Landet, kan undvære.
Derfor blev denne skarpsindige Processualist, der med mageløs
Skarpsindighed kunde regne et juridisk Tilfælde ud i alle dets
Muligheder og Konsekvenser, og som uden Tvivl i sin Administration
af Justitsministeriets saglige Departement har truffet mange
stringente Afgørelser, ligesom han, hvis han var traadt i Retsplejens
praktiske Tjeneste, vilde være bleven en udmærket Advokat —
han blev en meget farlig Mand, da Kaldet som politisk Fører
tilfaldt ham.
Han, der regnede saa rigtigt i det Smaa, forregnede sig
fuldstændigt i det Store. Saalænge det gjaldt de formelle
Stridspunkter, var han den overlegne, og under den saglige Forhandling
om Lovgivningsæmner gjorde hans Takt, Indsigt og
Fordomsfrihed ham i Reglen til en ypperlig Fagminister og Fortaler for
sine Lovforslag. Men hvor det gjaldt at forstaa Tidens Rørelser,
den sociale Fremrykning, der laa paa Bunden af den statsretlige
Konflikt, den historiske Udvikling, den naturlige folkelige
Retsbevidsthed, overhovedet hvad man kalder „den offentlige Mening",
skortede det ham fuldstændigt paa Instinkt, Sympati, Fantasi.
Han var jo ingen Lykkeridder, der gjorde Forretning af Politik.
At vejre Stemningen hos „Hr. Folk" eller paa allerhøjeste Sted
og indrette sin Politik derefter, laa ham fuldkomment fjærnt. En
Snob var han mindst af alt, hverken opadtil eller nedadtil. Han
havde sin meget bestemte Overbevisning, og forsaavidt var han
Idealist, ja Fanatiker. Men det var en fuldkommen ufrugtbar
Fanatisme, af hvis Jordbund kun formalistiske juridiske
Ræsonnementer, en kynisk politisk Moral og en hovmodig Foragt for
al Demokratisme og offentlig Opinion blev fostret. Derfor blev
hans Idealisme praktisk taget til Materialisme. „Un fanatique froid"
skal den russiske Gesandt, Grev Mohrenheim, have svaret, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
