Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hagen Hohlenberg: Schumann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schumann
829
kun i Schumanns Hovede. „Et aandeligt, romantisk Forbund .. .
Mozart var ligesaa god en Bündler, som Berlioz er det nu."
Davidsbündlerne optræder hyppigt i Tidsskriftet under dettes
første Periode. De mest bekendte er Florestan og Eusebius,
Schumanns Dobbelt-Jeg, mellem hvilke Mester Raro ofte maa
optræde som Mægler med sine mere afklarede Domme.
Endvidere spiller Chiara og Zilia (begge Clara Wieck), Serpentin,
Walt, den døve Maler og Jeanquirit ofte en Rolle. Bag mange
Navne er det uvist, om der skjuler sig virkelige Personer.
Forbundets Sammenkomster, hvor alle nye musikalske Spørgsmaal
drøftes, holdes i Byen „Firlenz". Til Davidsbündler udnævnes
efterhaanden enhver, med hvis Stræben Schumann mener at
kunne sympatisere, o: „Folk, der ikke blot spiller et Instrument
eller to nogenlunde, men er hele Mennesker, der forstaar
Shakespeare og Jean Paul." Det Slør af Hemmelighed, der til det sidste
vedblev at hvile over Forbundet, bundede i et Karaktertræk hos
dets Stifter; alt skjult udøvede paa ham en særlig Tiltrækning,
tilstod han selv.
Tre blandt Schumanns samtidige betog ham stærkt: Chopin,
Paganini og Berlioz. De to førstes Indflydelse paa ham er
kendelig. Et har han tilfælles med dem alle: sin Rigdom paa
musikalsk Sprængstof og sin dobbelte Natur, der i sig forener noget
af Drømmeren og noget af Oprøreren. Mindre Racekunstner end
Chopin, mere alsidig end Paganini, mere harmonisk end Berlioz,
mangler han det Præg af Skuespiller, som ingen af hine kan
siges helt fri for.
Schumanns naive Forhold til Kunsten er et af de mest
indtagende Træk hos ham. Overfor Chopins blændende Glans
virker Lyset fra hans Fakkel mere rødligt, dæmpet, men til
Gengæld varmere. Den Jubel, han hæver sig til, er en rent
menneskelig, hvor Chopins er festlig. Man sammenligne til Eksempel
Finalen af Faschingschwank med Chopins Tarantelle. Men
ligesom Polakken har han Revolutionen i Marv og Ben, om end
mere den musikalske end den politiske. Italienerens
Heksegebærder gaar ham vel en Tidlang i Blodet, hvorimod hans
sunde Sans, der holdt sig til det egentlige ved Sagen, sparede
ham for at forfalde til Franskmandens blinde Slaaen om sig med
Titannæver, der fordrede Orkesterhære paa Tusinder med
Anvendelse af Kanonskud og lignende som Effekt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
