- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
856

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Beckett: Den norske Kunstudstilling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

856

Den norske Kunst-Udstilling

særlig udsøgt Præg. Men det gør den ingenlunde. Den
indeholder en Hoben Billeder, der aldeles ikke egner sig for Eksport.
Næppe en Femtedel af Udstillingens 343 Numre har selvstændig
Betydning. Vil man gøre sig gal, kan man sige, at det egenlig er
et ret stift Stykke at sende os hele denne Ladning usorteret paa
Halsen, og at det ikke vidner om synderlig Agtelse for et dansk
Publikum. Vil man være omgængelig, kan man lade som man
ikke ser alt det daarlige, og blot søge at finde sig til Rette i det
virkelig gode og betydelige.

Selv saa taalmodige Kritikere som Aubert, Jens Thiis eller
unge Rolf Thommessen har sikkert stundom en Del Besvær
med at fortolke de norske Malere for deres Landsmænd, thi i
Norge veksler den maleriske Opfattelse brattere end vistnok i
noget andet Land i Verden. Det kommer deraf, at der ikke er
nogen egenlig fast Kunstskole i Norge; hver Gang der finder et
malerisk Gennembrud Sted, sker det i Tilknytning til Udlandet
I vor Malerskole er der aldrig mere Uro i Geledderne, end at
Sammenhængen kan paavises, men naar de norske Kritikere skal
bruge Pegepinden for deres Landsmænd, maa de bestandig pege
ud af Landet. Det vilde derfor ikke være underlig, om det
norske Publikum en Gang imellem følte sig en Smule usikkert, thi
skønt det Udvalg, vi for Tiden har paa Charlottenborg, kun
indeholder Arbejder fra den sidste Menneskealder — det ældste er
en Studie af Collett fra 1877 — har man her Prøver paa tysk
Ateliermaleri, fransk Naturalisme, Friluftsmaleri, Valørmaleri og
det, der kaldes Syntetisme. Hvert af disse Ord betyder et
forskelligt Maal for Malerkunsten.

Man faar undertiden det Indtryk, at den maleriske Opfattelse,
som de norske Kunstnere tilegner sig i Udlandet, er et Flag, der
skaf dække Ladningen. I Hans Heyerdahls Kunst er Flaget
aabenbart mere værd end Ladningen, eller rettere Flagene, thi
der er flere Duge; een, den bedste, er skaaret af tysk
Atelier-klæde med Farver fra Gallerierne, en anden er gjort af Fantin
Latours fantastiske Lyseffekter. Men baade Billederne fra
Montmartre og det store Figurbillede „Tilstaaelse" røber ubarmhjertig,
at Lasten er tom. Skønt ogsaa Eilif Peterssen sejler under
forskellige Flag, der er laant baade fra München, fra Krøyer og fra
Roll, er hans Ladning dog langt vægtigere. Man beundrer mange
dygtige og solide Enkeltheder i hans Billeder, selv om man stun-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:10:34 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0860.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free