Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Beckett: Den norske Kunstudstilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
860
Den norske Kunst-Udstilling
Malerkunst sætter sig andre Maal, er der ikke faldet et Fnug af
Forældelsens Støv over dem. De synes at have bestaaet
Ildprøven.
Hans Billeders Virkning understøttes først og fremmest ved
den Maade, hvorpaa de er afskaarne. Kunstneren fører Rammen
tæt hen om Figurerne, som i Billedet af den gamle Kone i
Søndagsstadsen eller den lille syge Pige, der hviler i sin
Lænestol. I Billedet fra „ Kobbergrunden" er Rammens Overkant lagt
under Søens Horisont, og Baaden, der sejler ind fra højre,
overskæres af Rammen. Man har unægtelig en stærk Fornemmelse
af at være paa Søen, og af at Fartøjet suser hen over Bølgerne.
I Billedet af den sovende Moder ved Vuggen er Overkanten
lagt saa lavt, at Konen maatte støde Hovedet op igennem den,
hvis hun rejste sig. Herved faar Beskueren et Indtryk af Stuens
Lavloftethed. I andre Billeder ligger Skibes Skrog skraat til
Horisontlinien, saa vi bliver delagtige i Duvningerne.
Desuden overskærer Kunstneren tilsyneladende sine Billeder
rent vilkaarlig udadtil; det er et Hjørne af en Stol, en Ende Tov
eller lign., som overskæres af Rammens Underkant. Og han
drager Forgrundsfigurer og Forgrundsgenstande saa langt frem,
at de — som i Eventyret — synes at løsne sig fra Billedfladen,
idet de svulmer op som paa en Fotografi. Vi kender disse
Principer for Billedafskæring fra vor egen Malerkunst i Firserne,
men ingen anden nordisk Maler har gennemført dem saa
konsekvent og saa radikalt, og ingen anden nordisk Malers Billeder
har et saa levende, overvældende Præg af at være vilkaarlige
Udsnit af Virkeligheden.
Dette beror ogsaa paa, at Krohg som Maler svælger i
Stofferne. Tag et Billede som „Sygt Barn". Her er de forskellige
Stoffer, Natkjolens smaarynkede Linned, det hvide Uldtæppe og
Barnets voksblege Hud mod det hvide Pudevaar givet med
fuldkomment Mesterskab. I Billedet af Sypigen, der ved Morgengry
er falden i Søvn ved Symaskinen, staar den matlysende Lampe
herligt sammen med det blaastribede Gardin, der gennemskinnes
af Dagskæret. Men ellers er det ikke Farvernes
Sammensmeltning, der udmærker Krohgs Billeder. Smukkest sammenholdt i
Tonen er vel Skagensbilledet af Moderen ved Vuggen (hvis røde
Farve atter bryder Tonen) og et andet overmaade kraftigt
Billede fra Skagen, en gammel Kone, der skærer Rugbrød. Ellers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
