Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Beckett: Den norske Kunstudstilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
865 Den norske Kunst-Udstilling
foregaaende, udstiller hver for sig Billeder, som ikke har anden
Interesse end den at vise, hvor slet selv gode Kunstnere kan
male; og ikke nok med det: ogsaa de fremragende Arbejder
indeholder ved Siden af det udmærkede en saadan Mængde halvgjort
og daarlig gjort og slet ikke gjort, at det er nok til at fylde en
stor Vaskekurv. En Maler, Wetlesen, har — for at gribe et
Billede i Flæng — malet „Heste i Snevejr", hvor den dalende Sne,
den tiltagende Snetykning, hele Vejrligets Virkning er givet med
den største Kraft, men saa har han fuldendt Billedet med nogle
Heste, hvoraf de to i Forgrunden er rene Trædyr. Dem har
Slarven gjort. Og helt ud til underordnede Biting strækker sig
denne manglende Sans for gennemført Toilette. Katalogen, der
skulde tjene Publikum til Støtte, er et sandt Mønster paa
Utilstrækkelighed; Billedtitlerne er gennemgaaende utilstrækkelige,
Aarstallene, for saa vidt de overhovedet findes, gennemgaaende
urigtige, og selv Kunstnernavnene stundom galt stavede. Ogsaa
denne Katalog har Slarven gjort.
Christian Krohg, der har et godt Blik for sine Fagfællers
svage Sider, har engang med andre Ord sagt det samme, der er
fremsat ovenfor. Det var i Aaret 1888, at han skrev om de unge
norske Malere paa den store nordiske Udstilling her i Byen:
„naar de synes der er kommet noget godt i billedet, saa
standser de, bange for at ødelægge det gode. De arbeider paa et
lykketræf, og regner paa, at der ved et heldigt tilfælde skal komme
dumpende noe godt i billedet, saa skal de nok vide at stanse
og holde paa det." Men naar han tilføjer: „De kan ingenting,"
er dette næppe en helt rigtig Forklaring. Allerede i gamle Dahls
Billeder var det storladne Anslag forenet med en skødesløs
Gennemførelse. Nej det er vist snarere Slarven, der er paa Spil.
Naar man i nogen Tid har set paa de samme farvede Flader,
bundfælder der sig tilsidst i Ens Bevidsthed et bestemt
Farve-Indtryk. Dansk Malerkunst er for Øjeblikket mest tilbøjelig til at bruge
Sordinen; svensk holder mest af at anvende Pedalen.
Nordmændene kan baade bruge Sordine og Pedal, men deres Farvemusik
klinger altfor ofte falsk. Enhver Københavner kan foran Frits
Thaulows Billede af Marmorbroen se, hvorledes Baggrundens
røde Tage falskeligen er sat et Par Toner for højt op, og
enhver Maler iagttager foran flere af Kunstnerens Billeder,
hvorledes Farvetonerne snart smelter, snart smælder — omtrent som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
