Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Holger Pedersen: To danske Sprogforskere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
869 To danske Sprogforskere
Aarrække (1890—1903) udgivet et Tidsskrift for danske Folkemaal
og Folkeminder. Men trods alle Berøringer og Lighedspunkter
har hver af dem som Sprogforsker sit særlige Fysiognomi.
Nyrop er i Besiddelse af en rentud forbløffende Alsidighed.
Det store Publikum kender sikkert bedst hans kulturhistoriske
og litteraturhistoriske Arbejder og nogle sproglige Arbejder, som
staar i nær Berøring med Kulturhistorien: „Sprogets vilde Skud"
(1882); „Ordenes Liv" (1902), som Aaret efter oplevede en tysk
Udgave; „Navnets Magt" (1887); „En Theaterforestilling i
Middelalderen" (1892); „Kysset og dets Historie" (1897); „Romanske
Mosaiker, Kulturbilleder fra Rumænien og Provence" (1885);
„Nej, et Motivs Historie" (1891); „Den oldfranske Heltedigtning"
(1883), der blev oversat paa Italiensk 1886. Ved Siden heraf
har han udsendt en hel Sværm af fortrinlige Hjælpemidler til
Studiet af Fransk, Italiensk og Spansk (Lærebøger,
Grammatikker, Litteratur-Udvalg); til denne Klasse hører ogsaa hans
Manuel phonétique du français parlé (udkommen i en fransk og
to danske Udgaver). Hertil kommer saa endelig saadanne
Arbejder som hans Disputats „Adjektivernes Kønsbøjning i de
romanske Sprog" og hans historiske franske Grammatik. Jeg har
i denne Opregning endda set bort fra talrige Tidsskriftartikler
(bl. a. om folkloristiske Emner). Beskrivelse og Historie er den
fælles Nævner for hele denne mangfoldige Forfattervirksomhed;
Kultur og Sprog interesserer Nyrop næsten ligeligt, dog med
Overvægt for Sproget; han er Kulturhistoriker og Sproghistoriker,
men mest Sproghistoriker.
Jespersen er derimod først og fremmest Sprogfilosof.
Naturligvis bruger jeg her Ordet Filosof i moderne Betydning. Det
betegner ikke en Mand, som suger dybsindige Teorier ud af
sine Fingerspidser eller henter altomfattende Systemer op af sin
Bevidstheds Dyb. Vor Tids Filosoffer gaar ikke af Vejen for det
konkrete Stof og de møjsommelige Enkeltundersøgelser; derved
bliver naturligvis Grænsen mellem Filosofi og Enkeltforskning
noget mere flydende, og maaske vil een eller anden undre sig
over, at jeg gør Nyrop til Sproghistoriker og Jespersen til
Sprogfilosof, skønt Nyrops Disputats indlededes med en fortrinlig
sprogfilosofisk Undersøgelse, der ingenlunde er gaaet sporløst hen, og
skønt flere af hans mest bekendte Arbejder („Ordenes Liv" o. s. v.)
godt kan betegnes som sprogfilosofiske, medens paa den anden
Tilskueren 1906 55
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
