Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Holger Pedersen: To danske Sprogforskere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
874
To danske Sprogforskere
stand, som i en enkelt Henseende (ved sin Mangel paa Bøjning)
lignede den, det nu stiler henimod. Lignende Forhold bliver man
vistnok ofte nødt til at antage ogsaa paa andre sociologiske
Omraader. Og det betyder ikke, at Sprogudviklingen har kørt i Ring,
men kun, at Bøjning eller Ikke-Bøjning er et underordnet
Moment i Udviklingen. — Men lad Systemet være forfejlet; ved den
tankevækkende, rigt dokumenterede og skarpsindige Maade,
hvorpaa det er fremsat, kan det have Betydning som Tilskyndelse
til Arbejde og Undersøgelse. Og naar netop for Øjeblikket en
ung dygtig Sprogforsker (cand. mag. William Thalbitzer) med
ægte videnskabeligt Forskermod og aarelangt Afkald paa
Civilisationens Goder til Gavn for Videnskaben og til Ære for vort
Land har givet sig i Kast med et i ganske særlig høj Grad
sammenfiltret og formrigt Sprog (Eskimoisk), saa har utvivlsomt
Paavirkning fra Jespersen og hans System her spillet en Rolle
med.
Naar Jespersen i sin „Progress in Language" saa stærkt var
kommet ind paa at vurdere Sprogene efter deres praktiske
Brugbarhed og desuden havde arbejdet sig ind i den Forestilling, at
Brugbarheden i langt højere Grad, end den direkte Erfaring
viser, skulde være afhængig af visse Ejendommeligheder ved den
ydre Form (Korthed, Ubøjelighed, Regelmæssighed), saa var det
at vente, at han ikke vilde undlade at drage praktiske
Konsekvenser heraf. Hans Bestræbelser i den Retning har stærkest
faaet Udtryk i Artiklen „Dansk Sprogrøgt" (Tilskueren Marts
1902). Ogsaa i Artiklen om „Verdenssprog" (Tilskueren Juni
1905) har Jespersen Blikket vendt mod praktiske Spørgsmaal.
Jespersens sprogfilosofiske Interesse skinner igennem, selv
hvor han som i sin nyeste Bog behandler sproghistoriske Emner.
Og omvendt kan man sige, at Nyrop vedbliver at være
Sproghistoriker, selv hvor han drøfter sprogfilosofiske Problemer. Han
drøfter dem ikke for deres egen Skyld, men for at finde den
Ariadnetraad, som kan føre sikkert gennem Sproghistoriens
Labyrint. Som Eksempel skal jeg henvise til den Afhandling om
„Lydlov og Analogi", hvormed Nyrop i sin Tid indledede sin
Doktordisputats.
Hvad det især var Nyrop om at gøre i denne Afhandling,
var at hævde Sætningen om, at Lydlovene ikke kender
Undtagelser. Denne Anskuelse var netop den Gang i Færd med at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
