Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: Herman Trier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. Trier
893
bærer Kunst og Kultur oppe over den økonomiske Kamps
aands-fjendtlige Fare, skyldes det hint første af
Studentersamfunds-lærere paavirkede Slægtled af Socialdemokrater.
Som en Fører, Planlægger og Leder af denne Bevægelse flk
Triers Navn første Gang Klang i Demokratiet. Der er en
Vending fra hans Taler fra den Tid, der ved sit lidt banale Billede
og sit ved den hyppige Gentagelse forslidte Præg fristede
ungdommelige Aandsanarkister til Spot: at bygge Bro. Men der blev
bygget Bro i hin Tid, det var en Skabelsens Tid, den
organisatoriske Drift, som kendetegner alle nye Tider, var oppe. Og her
har Trier gjort et stort Arbejde, praktisk og aandeligt. Og ikke
mindst ved sin Personlighed. Det Centrum, der manglede ved
hans Studier og Virksomhed, laa til Gengæld i hans
Personligheds Harmoni. Den drog til sig og samlede omkring sig. Den
udstraalede en rolig, ædel og lys Glans. Han blev for den
kjøbenhavnske Arbejderbefolknings Bevidsthed Symbolet paa en
Folkets Mand af uangribelig Retskaffenhed. Rundt om i Kjøbenhavn,
i en Beværtningshave, bag paa en Sporvogn, mellem
Vadskebal-jer paa en Trappegang, har man i Flugten kunnet gribe naive
Udbrud af det Sværmeri, hvormed Arbejderbefolkningen nævner
hans Navn.
3.
Baaren af denne Bølge kom han ind i det politiske Liv. Vejen
blev saa at sige ryddet for ham uden at han selv gjorde noget
Skridt. Uden anden politisk Fortid end en ivrig Deltagelse i
Studentersamfundets Liv blev han ved Valget i 1884 som en
næsten ukendt Mand stillet op i 1ste Kreds mod Højres Fører,
Højesteretsassessor Rimestad. Fra den ene Side — af den Opinion,
der var raadende i den Kreds af spidsborgerlige, patriarkalske
Købmandshjem, hvor han hørte hen, blev han set paa som en
forloren Søn, med hvis filantropiske Sværmerier man hidtil havde
forsonet sig, men som nu gjorde den kære Familie Sorg. Men
af de dristige Ophavsmænd til det hartad æventyrlige
Forehavende, der hed „Kjøbenhavns Erobring", blev han hilset som
en Lykkens Tilskikkelse. Man følte, at netop han, denne stærke
„Raaber i Striden", denne frejdige Natur med det usaarbare
Bryst var den rette Mand, naar det gjaldt om at løfte Fanen og
blæse til Appel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
