Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: En Ibsen-Studie (Fruen fra. Havet)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Ibsen-Studie
903
Men jeg anser Dem for en Hædersmand, Hr. Doktor, og anser det for
umuligt, at De kan vise Skadefryd, naar De kommer i mit Hus og
møder den Kvinde, som Deres gamle Rival ikke har kunnet gøre
lykkelig. Min Stemning er slig, at jeg ikke bryder mig noget om mig selv,
at jeg vilde sætte alt ind paa at afvende den Ulykke, som truer min
Hustru. Jeg vil regne det som et stort Venskabsbevis, om De vil følge
mig, og naar De i nogen Tid har iagttaget Patienten, vil meddele mig
Deres Opfattelse."
Edwin følger. De kommer om Aftenen, Grevinden er ikke
visibel. Han kan ikke sove om Natten, gaar ned i Parken til
Dammen og tænker paa at bade sig. Da ser han to Skikkelser,
der indhyllede i Kapper gaar ind i Badehuset. Og før han faar
fjernet sig, staar den ene med udslaaet Haar paa Trappens Trin
og kaster sig ud.
„Med lange, sikre Bevægelser skar Svømmersken gennem
Bølgerne, kun af og til løftede hun Hoved og Skuldre op af Vandet for
at kaste det tætte Haar tilbage fra Panden ... Saa svømmede den
sælsomme Havfruskikkelse ti—tolv Gange hele Søens Længde frem og
tilbage. Hun syntes endelig at blive træt. Endnu lod hun sig drive
rundt i Ring, medens hun laa paa Ryg. Hun kom derved saa nær
Stranden, at han gennem Grenene kunde se Profilens blege Linie mod
det mørke Vand og tydelig blev var, hvordan Øjnene, der saa op mod
Nattehimlen, lyste med en egen Ild. Han havde fra første Øjeblik af
ikke tvivlet paa, hvem det var. Men nu slog hans Hjerte, da han
gensaa det uforglemmelige Ansigt. Det syntes, som om hun urørlig lod
sig drage ned af Bølgerne. Mer og mer sank Hovedet under i den
tause Bølge. Da brusede og boblede det endelig om den synkende, og
hun svømmede i tre kraftige Tag tilbage til Badetrappen."
Opfyldt af forvirrede Tanker gaar han tilbage til sit Værelse
og sover endelig ind. Næste Morgen er der Jagt, han er med og
bliver forestillet for hende. Han byder hende Armen; hun taler
med ham som en blaseret Verdensdame. Saa spørger hun ham
pludselig om hans Hustru. Han nikker bare, og der bliver en
Pause.
Saa siger han: De har haft et Barn og mistet det. Hvad maa De
dog have lidt! — „Mere end en Menneskesjæl aner," sagde hun med
Eftertryk paa hver Stavelse. „Hvad vil De holde mig for, naar jeg siger
Dem: Jeg led, saa længe Barnet levede, og jeg hørte op at lide, da
det døde."
„Dette Barn, siger hun derpaa, jeg havde kanske kunnet finde mig
i den Maade, hvorpaa jeg blev dets Mor. Men nu var det til al Ulykke
ST
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
