Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: En Ibsen-Studie (Fruen fra. Havet)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Ibsen-Studie
907
have gaaet sporløst forbi. Har der ikke ved Wangels og Ellidas
Ægteskab fra først af været nogen Kærlighed, saa maa den være
kommet ind i det i Aarenes Løb; Wangel maa have vundet hende
ved Samlivet.
Men naar Forholdet er dette, da kan ikke den Magt, hvormed
Wangel havde at kæmpe, være en almindelig Overlærer. En
saadan maatte han jo forlængst have overvundet. Derfor, naar
Wangel tilkalder Overlærer Arnholm i den Tro, at det er Tanken
paa ham, som gør Ellidas Sind sygt, da maa han tage fejl. Det,
som hos Heyse skulde have hørt sammen, Tilkaldelsen af den
gamle Elsker og Frigivelsen af Hustruen, maa hos Ibsen blive
to selvstændige Led i hans Digtning. Wangel maa have en
mægtigere Modstand end Overlæreren. Kampen maa her komme til
at staa mod noget, som har en mystisk Vælde. Ibsens Fantasi
søger at symbolisere, hans Skikkelser er først og fremmest
Idéskikkelser. Saa bliver det ham naturligt, at, dybest set, maa Kampen
her være en Kamp mellem Naturmagt og Sjælsadel.
Og her kommer han uvilkaarlig til at mindes Toinettes
Badescene hos Heyse. Den er egentlig bare en romantisk Præsentation
af Heltindens Nervøsitet, et rent ydre Optrin. Man det maa kunne
indsmeltes i Heltindens hele Karakteristik, denne Badning maa
ikke være en enkel Scene, det maa blive et fast Træk hos hende;
et Udtryk for en hende ejendommelig Natur-Higen. Men da kan
ikke Badningen foregaa i en Slotsdam. Det, hun bader i, maa
være selve Havet. Og Heltinden maa høre til Havet. Hun maa
være fra Havkanten, hun maa bære et Skibsnavn, hendes
Nervøsitet maa ytre sig som en Hjemve efter Havet. Saaledes vokser
Ellidas Skikkelse op i Digterens Fantasi; hun bliver „Fruen fra
Havet".
Med Havet maa da den Magt staa i Forbindelse, som skal
være en jævnbyrdig Modstander for Wangel. Han bliver „Den
Fremmede", hvis Liv bevæger sig paa Verdensoceanet. Han hører
til paa det frie Hav, bliver halvt en Pirat, halvt en Naturdæmon.
Men Ibsen er helt igennem en Moralist; hans Digtning tegner
aldrig bare Naturvæsner. Endog Skikkelser, der staar i saadant
Forbund med Naturen som Gerd i Brand, bliver for hans Syn
til moralske Typer. Ja, endog Trolde som Dovregubben og hans
Følge og Vætter som Bøigen har et moralsk Ærinde til
Menneskene. Naar han vil skildre Kampen mellem Naturmagt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
