Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marinus S. M. Schneider: Elna - Min Godhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
912
Elna
. . . Men Smerten har brændt den fast.
Den lyser af modig Lidelse!
Solen gaar ned.
Et døende Lysvæld
aander paa hendes Haars broncedunkle Silke,
kærtegner det med fortvivlet Inderlighed
og blegner bort i Skumring.
. . . Hendes Mund er saa forpint.
— Hver lille Nerve i hendes Ansigt
skælver i urolig Angst —
som laa de nøgne,
værgeløst nøgne
for Alverdens saarende Indtryk.
... De var skabt til at dirre
af hulkende Ømhed
under rene og rolige Hænders Strøg.
— Men som en raa Janitschar
ruskede Livet Lyd af dem,
saa de vaandede sig i magtesløs Kval.
Hun vender sig imod mig.
— Herregud! —
hun smiler:
Hvor du er god!
. . . Hvor jeg er god!!
— Elna! du er saa smuk!
derfor er jeg god!
Jeg elsker de bitre Spor af Skæbne,
Livet har furet frem
i dit unge, engang saa glade Ansigt!
Dem elsker jeg,
skønt du har lidt dig dem til!
. . . Hvor jeg er god!!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
