- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
915

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M. Kirkegaard: Moderne Teologi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MODERNE TEOLOGI

an Teologien ogsaa være moderne?

Der var en Tid, da man virkelig kunde svare
ja til dette Spørgsmaal, Oplysningens Tidsalder,
for godt og vel 100 Aar siden, da den gamle
lutherske Ortodoksi maatte vige for den senere
saa haardt bedømte Rationalisme — den der igen
skylledes bort af den Bølge af Romantik og religiøs Mystik, som
paa Overgangen mellem det 18. og 19. Aarhundrede rev alle Sind
med sig. Naar Teologerne i den følgende Tid søgte at løse
Tilværelsens Gaader ved middelalderlig Teosofi og Spekulation, saa
kunde dette jo for saa vidt ogsaa kaldes at følge med Tiden, som
de derved kun fulgte det Eksempel, som Tidens førende Aander,
Hegel og Schelling, havde givet. Men medens de andre Grene
af Aandslivet efter Hegelianismens Fallit straks kom ind paa
positive Baner igen, saa vendte Teologien netop tilbage til den
gamle lutherske Ortodoksi, og det varede meget længe, inden
Teologerne begyndte at forstaa, at Tiden krævede noget andet og
mere af dem end lærde Snurrepiberier og Opkog af Hutters
Dogmatik. Endnu længe efter at Hamilton, Mansel og Spencer
havde paavist de iffdre Modsigelser i det gængse Gudsbegreb, og
efter at Wellhausens og Harnacks Undersøgelser havde kastet
Lys over de bibelske og kirkelige Forestillingers Oprindelse og
Udvikling, kunde Teologerne strides om, hvorvidt Beretningerne
i 1. Mosebog var historisk Virkelighed, og om hvorledes den
guddommelige og menneskelige Natur skulde tænkes forenet i
Kristi Person.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:10:34 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0919.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free