Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M. Kirkegaard: Moderne Teologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
920
Moderne Teologi
til at forfølge dette Maal trods al Modgang og Skuffelse.
Kristendommen skal vise sin Sandhed ved, at den formaar dette i saa
langt højere Grad end nogen anden Religionsform, — at den
ligesom potenserer alle vore gode Evner og Kræfter og løfter Livet
op til en Aktivitet og Harmoni, som vi forgæves vilde søge ad
andre Veje.
Man kan sige, at den moderne Teologi begyndte, dengang
Schleiermacher 1799 udgav sine berømte „Reden über die
Religion", hvori han som den første hævdede, at Religionen ikke
giver nogen Erkendelse eller Moral, men udelukkende er et Liv
i Følelse og Inderlighed. Han er den, som med størst Konsekvens
har gennemført sit Synspunkt, og hans Virksomhed har paa dette
Omraade været epokegørende for den religiøse Tænkning. Der
indtraadte som sagt efter Napoleonskrigene en stærk Reaktion i
Teologien som paa alle andre Omraader, men de Tanker, som
var tænkt, maatte tages op igen og blev taget op igen, ganske
vist i en stærkt modificeret Form, af den nyere Retning i
Teologien, som hvis Grundlægger Tyskeren Albrecht Ritschl maa
nævnes.
Ritschls Opfattelse gaar i Korthed ud paa, at vi i de religiøse
Udsagn og Læresætninger har, hvad han kalder Værdidomme.
Videnskabens Domme er Værensdomme, idet de angiver,
hvorledes Fænomenerne forholder sig indbyrdes. Den gamle Teologi
og Metafysik mente, at vi ogsaa i de religiøse Sætninger havde
Værensdomme, og opstillede i Overensstemmelse hermed en Lære
om Guds Væsen, om Forholdet i Treenigheden osv. I
Modsætning hertil hævder Ritschl, at Religionens Domme kun er
Værdidomme, idet de ikke giver os nogen teoretisk Viden om
Forholdene i den sanselige eller oversanselige Verden, men kun angiver,
hvilken Værdi Religionens Udsagn har for os. Naar vi saaledes
kalder Kristus for Gud, saa ligger deri ikke nogen Lære om hans
oversanselige Væsen, men vi mener dermed, at vi kun saaledes
kan betegne hans Værd og Betydning og udtrykke, hvad han er
for os.
Ritschls Tanker har paavirket en Mængde Teologer og
Tænkere i Tyskland og i hele den protestantiske Verden. Der er.
saaledes Rudolf Eucken og Auguste Sabatier, Mænd, som i den
fineste og aandfuldeste Form og med den dybeste Forstaaelse af
Nutidens Rørelser gør Rede for Religionens Betydning og Kri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
