Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M. Kirkegaard: Moderne Teologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
922
Moderne Teologi
virkelig vil holde os til en Vurdering af Religionen, saa er denne
Opfattelse korrekt. Anderledes derimod, hvis vi ogsaa vil spørge
om Garantierne for Religionens objektive Sandhed. I saa Tilfælde
bliver Spørgsmaalet om Religionens Oprindelse langt fra
ligegyldigt; ti kan det paavises, at det er ganske almindelige
psykologiske Love, der har gjort sig gældende ved dens Tilblivelse, saa
er Antagelsen af et overnaturligt Grundlag for Aabenbaringen
gjort overflødig, om end ikke umulig.
Det afgørende Spørgsmaal for Mennesket er efter Forfatterens
Mening Spørgsmaalet om dets egen Stilling i Tilværelsen. Har
vi kun en relativ Betydning som Led i Udviklingen; er de
enkelte menneskelige Individers Skæbne ligegyldig for
Verdens-løbet i det hele; er Tilværelsen overhovedet andet end et
Sammenspil af blinde, mekaniske Kræfter, i hvilke det er umuligt at
finde en dybere Mening og Styrelse? — Eller har vi en
selvstændig Betydning; er vor Personlighed af et absolut Værd, der
strækker sig ud over det nærværende Verdensløb; findes der en
Teleologi i Tilværelsen; har den en Mening og et Maal, mod
hvilket den ledes af en højere Intelligens? — Mellem disse to
Muligheder er vi nødt til at træffe et Valg; ti det er Spørgsmaal, som
er af den dybeste og mest afgørende personlige Interesse for
enhver af os. Gennem den videnskabelige Erkendelse kan vi
imidlertid ikke naa til nogen Afgørelse af Sagen. Spørgsmaalet
bliver da, om der findes nogen anden Vej end Videnskaben, ad
hvilken vi kan komme i Forhold til Sandheden. For at besvare
dette Spørgsmaal bliver det nødvendigt nærmere at undersøge
Videnskabens Ejendommelighed og Grænserne for dens
Gyldighed.
Forfatteren finder nu, at det ejendommelige for Videnskaben
er dens Nøjagtighed og Evidens, som navnlig træder frem i
Matematiken. Denne Nøjagtighed og Evidens beror imidlertid paa,
at vi i Videnskaben kun har med det kvantitative at gøre, med
Størrelsesforhold, hvor vi kan foretage nøjagtige Maalinger. Vi vil
derfor ikke kunne anvende det videnskabelige Synspunkt paa
alle Omraader, ti foruden de kvantitative Forskelle findes der
ogsaa i Tilværelsen mangfoldige kvalitative Forskelle, og naar
alt kommer til alt, er disse Forskelle netop de væsentligste. Det
følger altsaa heraf, at det videnskabelige Synspunkt kun kan
anvendes paa et temmelig begrænset Omraade og derfor kun kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
