Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M. Kirkegaard: Moderne Teologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
926
Moderne Teologi
ning. Der er ikke noget i Vejen for at tænke sig det værdifulde
opstaa paa tilfældig Maade. Vi kan godt føie den dybeste
Ærbødighed for den menneskelige Personlighed og samtidig foragte
den døde, brutale Natur, som i et eller andet blindt Lune har
fostret den fine, skælvende Menneskesjæl. Det er meget sandt, at
Livet ofte frembyder Eksempler paa en Overgang fra Agtelse
for sig selv til Ærbødighed for Livsbetingelserne. Livet er jo saa
rigt, og den stærke Følelse har en Trang til at udvide sig og
omfatte alt, hvad den kommer i Berøring med. Den har Raad til
at ødsle med sin Fylde og brede sit gyldne Skær ud over den
hele Tilværelse uden først at gøre sig Regnskab for, om der nu
ogsaa er Anledning til at gaa saa vidt. Men det er kun det
religiøse Gemyt med de stærke Følelser, som gør det. Der findes
her mellem det etiske og det religiøse en Kløft, som man ikke
ad logisk Vej kan komme ud over, men som man kun kan sætte
over med et Spring.
Ud fra det vurderende Syn kan man ikke naa til nogen som
helst Erkendelse af objektive Forhold i Tilværelsen, hverken
teoretisk eller praktisk. Naar Vurderingsteologien opstiller en
saadan Erkendelse, saa er det den ulykkelige Kærlighed til
Metafysikken, som her igen gør sig gældende. Denne Kærlighed træder
utilsløret frem paa mange Punkter. Forfatteren siger saaledes
ganske ligefrem (Side 306), at Jesus er Guds enestaaende
Aabenbaring, og at dette er en virkelig Værensdom, som gaar ud over
det praktiske Tillidsforhold og bestemmer hans Væsens
Beskaffenhed. Dette er jo et aabenbart Brud paa Vurderingsprincippet,
selv om Forfatteren mener, at Sætningen ikke skal begrundes
ved ydre Paavisning, men ved, at Jesus er det almengyldige Ideal.
Det samme gælder hans Hævdelse af Miraklernes Realitet.
Forfatteren kan have Ret i, at vi ikke i al Almindelighed kan
benægte Muligheden af Mirakler, men deraf følger dog ikke, at vi
har Lov til at lade praktiske Hensyn afgøre, hvad der skal
betragtes som Mirakler og hvad ikke. Hvis et saadant Spørgsmaal
overhovedet kan afgøres, saa maa det afgøres ad videnskabelig
Vej; kun saaledes kan man naa til et objektiv gyldigt Resultat.
Naar Forfatteren gør gældende, at vi ikke kan tillægge de
religiøse Udsagn noget Værd, med mindre vi indrømmer, at det
er en Virkelighed, de beskæftiger sig med (Side 164), saa er
dette i en vis Forstand rigtigt. Man kan selvfølgelig ikke være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
