Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M. Kirkegaard: Moderne Teologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
928
Moderne Teologi
gionen har for det menneskelige Følelsesliv, et Moment, som
ikke kommer til sin Ret ved en blot teoretisk Betragtning. Det
er klart, at man ikke vil kunne vurdere et Maleri eller et andet
Kunstværk efter Fortjeneste blot ved analysere de Farver, som
Maleren har haft paa sin Palet, eller ved at udmaale de
Tonebølger, som Komponistens Anslag paa Tangenterne frembringer.
Der kræves en egen fin og aandelig Forstaaelse for her at finde
den rette Bedømmelsesmaade. Der kræves noget af den
æstetiske Vurderings Smidighed og Elasticitet Men naar vi kun vogter
os for alle Tankespring ind paa det Omraade, hvor Metafysikkens
store Vildmose breder sig med Hængedynd og Lygtemænd, saa
er der heller intet til Hinder for at anlægge en saadan friere
aandelig Maalestok paa Religionerne og bedømme dem efter den
Betydning, som de har for Udviklingen af vor Personlighed og
hele vort aandelige Liv. Religionen mister paa den Maade det
Præg af formel, haandgribelig Sandhed, som man før har fundet
hos den; men den beholder den Sandhed, som ligger i, at den
er et rent Udtryk for det menneskelige Følelsesliv, og at den
giver Grøde til alle de ædle Spirer, som ligger gemte i
Menneskesjælens Dyb og længes efter Vækst og Udfoldelse.
Det er imidlertid ganske naturligt, at Teologerne krymper sig
ved at opgive de metafysiske Slutninger, hvormed de supplerer
deres Vurdering. I samme Øjeblik som man nemlig bortkaster
hele dette Apparat, ses det klart, at man saa udmærket kan nøjes
med den almindelige videnskabelige Metode, og at der slet ikke
bliver nogen Plads for en særlig teologisk Tænkning eller en
saakaldt praktisk Erkendelse. Vi kan da nøjes med en almindelig
vurderende Redegørelse for, hvad Kristendommen og de andre
Religionsformer har givet os af højnende Følelser og kraftige
Viljesimpulser. Det viser sig her, at Vurderingsteologien i
Virkeligheden er et Skridt fremad i den Teologiens
Selvopløsningsproces, som formodentlig vil fuldbyrdes i en ikke altfor fjern
Fremtid. Det var jo ganske vist ikke det, som
Vurderingsteolo-gerne tilsigtede, men det bliver dog sikkert den uundgaaelige
Følge af deres Metode. De har lagt Sagerne altfor godt til Rette;
de har gjort Teologien til et Kompleks af Værdidomme, forsynet
med en kunstigt paasat metafysisk Hale. Fristelsen til at hugge
denne Hale af vil være altfor nærliggende, og man kan
forsaavidt godt forstaa de gamle ortodokse Teologers Ængstelse og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>