Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Saxild: J. Skovgaard og Viborg Domkirkes Dekoration - I. Forarbejder og Prøveaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
942
Viborg Domkirkes Dekoration
til Helligaandskirken i København. Hans Fantasi var fyldt med
bibelske Billeder, havde længe været det; og det, der nu blev
stillet ham i Udsigt, var intet mindre end at komme til at fylde
over 4000 Kvadratalen Murflade med Bibelbilleder.
Som ung Mand havde han i 1874 og 1875 været F. C. Lunds
Medhjælper ved Dekorationen af Viborg Domkirke. Han var
derfor fortrolig med det Rum, han skulde udsmykke. Da han
modtog Ministeriets Opfordring, var han 38 Aar gammel, altsaa
netop i sin arbejdskrafitigste Alder. Den Beundring, han havde
vakt ved sine Billeder af „Bethesdas Dam", „Kristus, som fører
Røveren ind i Paradis", „Pennina spotter Hanna" og sidst og
ikke mindst „Kristus i de dødes Rige", maatte ganske naturlig
give ham Tillid til sine egne Kræfter. Med godt Mod tog han
derfor fat paa Udkastet og gjorde det færdigt i 1897.
Da Udkastet i Slutningen af næste Aar blev udstillet,
forbavsede, ja næsten forbløffede det ved sin pragtfulde dekorative
Holdning og ved Fantasiens Rigdom i den mylrende
Mangfoldighed af Kompositioner og af Stillings- og Bevægelsesmotiver. Det
var aabenbart, at Skovgaard afgjort var Manden for den store og
çmfattende Dekoration. Hans fortællende Evner var enestaaende
og hans Evner for dekorativ Behandling af en Murflade syntes
uden for al Tvivl. Ganske vist var der over Udkastet, ved Siden
af en stærkt iøjnefaldende Naivetet i Fortællemaaden, noget vist
anstrengt for ikke at sige søgt i den dekorative Stil. Men denne
Blanding af Barnlighed og Raffinerthed, der ingenlunde var helt
ukendt fra Skovgaards tidligere Arbejder, føltes som noget saa
personligt og nødvendigt, at man ikke blot gerne fandt sig i den,
men endogsaa følte den som en Fordel mere ved Udkastet
Allerede før Udstillingen af Skitsen havde Kultusministeriet
paa Finanslovsforslaget for 1899—1900 søgt en Bevilling paa
3000 Kr. til en Prøvedekoration ved Skovgaard i Viborg
Domkirke, dels for at Kunstneren kunde faa et Skøn over, hvad hele
Arbejdet vilde koste, dels for at han kunde faa Lejlighed til at
træffe det endelige Valg med Hensyn til den Metode, hvorefter
der helst burde gaas frem. For Skovgaard stod det paa det
Tidspunkt, som om Kirken burde dekoreres med Kaseinfarver, en
forholdsvis ny Teknik for Vægmaleri, som skulde frembyde den
Fordel fremfor f. Eks. Fresko-Teknikken, at den tillod
Anvendelsen af en rigere og dybere Farveskala. Der forelaa dog ogsaa Mu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
