Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Saxild: J. Skovgaard og Viborg Domkirkes Dekoration - I. Forarbejder og Prøveaar - II. Dekorationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
945 Viborg Domkirkes Dekoration
stillinger havde fundet Plads, erstattet med en fri, klar og stort
virkende Komposition, som med sine velberegnede Linjer bidrog
mægtigt til at højne Kirkerummet. — Ogsaa Dekorationen i
Krydshvælvingen (sværdførende Engle) var blevet forandret og
forbedret med det samme Maal for Øje. I Stedet for det
oprindelige Udkasts ene Englekrans, anbragte Skovgaard to Rækker Engle,
den øverste paa 4, den nederste paa 8 Engle.
II. DEKORATIONEN
Om Efteraaret rejste Skovgaard med sine Hjælpere Niels
Larsen Stevns, Joh. Mielche og Rudolf Petersen til Italien for at
studere Fresko. Imens havde Rigsdagen Bevillingen til Domkirkens
Dekoration til Behandling. Der forlangtes 120,000 Kr., fordelt paa
5 Aar; som første Aars Bevilling 18,000 Kr. Uden Opposition
blev Forslaget vedtaget, og Arbejdets Udførelse var dermed sikret
Hvis Skovgaard paa dette Tidspunkt har tænkt sig, at
Forsøgenes Tid nu var forbi, har han taget fejl. Med 1901 begyndte
for Alvor Besværlighederne. Selv om Skovgaard nu var blevet
klar over, at han vilde og maatte bruge Freskoteknikken, og selv
om han havde lært, at han burde tilstræbe den størst mulige
Simpelhed i sine Kompositioner, saa var der dog endnu en
Uendelighed af Vanskeligheder at overvinde baade med Hensyn til
Planen for Dekorationen i det hele taget og Gennemførelsen af
dens Enkeltheder. Der var rent praktiske Spørgsmaal, som skulde
afgøres. Hvor fik man Farver fra, der kunde modstaa Kalkens
Indvirkning? Kunde man være sikker paa, at der ikke var
Salpeter i Kirkens Murværk, og hvis der var, hvorledes skulde man
saa bedst sikre sig imod den? Hvorledes var Temperatur- og
Fugtighedsforholdene i Kirken? Hvorledes skulde Vægfladerne
sikres mod nedløbende Vand og Kuppel og Hvælvinger mod
Fugtighed, hvis Taget ikke var tæt? Hvorledes skulde den
Undergrund, hvorpaa der skulde males, præpareres? og skulde man
efter Bemalingen anvende kunstige Hærdnings- og
Glitnings-metoder?
Selvfølgelig ydedes der fra det offentliges Side Skovgaard al
den tekniske Bistand, der kunde ydes ham. Og heldigvis havde
han baade i det særlige Syn og i Kirkens Arkitekt, Cl. Aug.
Wiin-holt, og dens Murmester, Chr. F. Jensen, forstaaende og villige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
