Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Saxild: J. Skovgaard og Viborg Domkirkes Dekoration - V. Stilen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’ Viborg Domkirkes Dekoration 959
at forstaa, at Skovgaard af Kirkens romanske Stil har ladet sig
forlede til at male romansk stiliserede Billeder. Men alligevel
har Kirkerummet paatvunget ham en Stilholdning, som ved første
Øjekast gør et gammeldags Indtryk. Snart mindes man om
old-kristelige Mosaikker, snart om florentinske Renæssancebilleder.
Men hverken den ene eller den anden kunsthistoriske Rubrik
kan Dekorationen passes ind i; det Skovgaardske er til syvende
og sidst det fremherskende — det Skovgaardske, saaledes som
det maatte fremtræde paa Væggene i en romansk Kirke. j
Den romanske Basilika har svære Mure og brede Vægflader.
Baade Soliditeten og Fladevirkningen er væsentlige Egenskaber
ved saadan en Kirke, og Dekorationen maa ikke blot undgaa at
tilsløre disse Egenskaber, men fremhæve og understrege dem saa
kraftigt som muligt. Derfor har Skovgaard til sine Vægbilleder
valgt en Slags Tæppestil, d. v. s. en saadan Stil, at Figurerne gør
sig gældende som bredende sig over Fladen, ikke som fjernende
sig i Dybden. Med stor Omhu er enhver perspektivisk Virkning
undgaaet. Hvor et mønstret Gulv (som i Salomes Dans) eller en
Vej ind i Billedet (som i Den store Nadver) lægger den
perspektiviske Fristelse nær, er med Vilje Dybdevirkningen forhindret,
ved at Perspektivet er konstrueret forkert. Optræder Figurer i
flere Lag, er de i de fjernere Lag trukket til Siden eller opefter,
omtrent efter de samme Principper som er fulgt i Reliefferne
paa Trajansøjlen i Rom. Altsammen for at undgaa
Dybdevirkningen og fremhæve Fladen.
Luftperspektivet er naturligvis strøget af samme Grund.
Derfor virker hver enkelt Skikkelse og Gruppe med kraftige, klare
Konturer som kolorerede Omridstegninger. Konturerne er gjort
simple og storladne, og inden for dem gør Genstandenes
Lokalfarver sig kraftigt gældende. Af og til kan en Figur virke som
en udklippet Karton, der er klistret paa Væggen (Jakob i Jakobs
Drøm; Elias i Triforiefeltet). Men i Reglen er denne uheldige
Virkning undgaaet ved en klog Linje- og Farvekomposition,
saaledes at den enkelte Figur eller Gruppe indgaar som et naturligt
dekorativt Led i Helheden.
I Sammenhæng med Konturernes Enkelhed staar
Udtryks-bevægelsernes Usammensathed. Glæde og Sorg, Spot og
Tilbedelse, forræderisk Lumskhed, Moderømhed, Samvittighedsnag
og alle de andre Sindsstemninger og Affekter, der har skullet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
