Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Saxild: J. Skovgaard og Viborg Domkirkes Dekoration - V. Stilen - VI. Manden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
964
’ Viborg Domkirkes Dekoration 964
kommer op, skæres af en skraatforløbende simpel Stenmur med
to firkantede, foroven pyramideformede Indgangsposter; bagved
er Haven: først en aaben Plads, saa Stenege, hvis Kroner
dækkes af dybt nedhængende Skyer; bag ved Stammerne den
bæl-mørke Nat.
VI. MANDEN
Dommen over et Værk som det, Skovgaard har udført i
Viborg Domkirke, hører Fremtiden til. Mange Lovord og mange
Haansord vil gaa hen over det, inden den endelige Dom bliver
fældet. For Nutiden staar det vel nærmest som et Vidunder, at
et Værk af et Omfang og en Konsekvens som dette er blevet
udført i dette Land og paa denne Tjd. Af den Kunstnergeneration,
som Skovgaard tilhører, skulde man paa Forhaand ikke have
ventet et Storværk just i den dekorative Kunst. Disse Realister,
Impressionister, Pleinairister og hvad de nu alle sammen kaldte
sig, disse Malere, der søgte og fandt deres Emner blandt Fiskere
eller paa Arbejdspladser eller i deres eget og Kammeraters
Familieliv, syntes ikke skabte for Løsningen af dekorative Opgaver
i den store Stil. Alligevel blev det en af dem, der fik Viborg
Domkirke at udsmykke, og som løste sin Opgave saaledes, at
man med Undren spørger sig selv, om der norden for Alperne
findes Mage til denne Kirkekunst.
Men Skovgaard indtager jo ogsaa blandt sine samtidige en
Særstilling. Ganske vist har han som Barn af sin Tid deltaget i
Halvfjerdsernes og Firsernes kunstneriske Bevægelser og
ligesom Krøyer og Tuxen og de andre søgt til Frankrig for at
arbejde under Bonnat og tilegne sig den Teknik, som den Gang
ansaas for den ene saliggørende. Men Naturgrunden i ham førte
ham ud over Skolen. Fra sin Fader havde han arvet herlige
Naturanlæg, og gennem Opdragelsen havde han faaet indpodet
en kunstnerisk Kultur, som absolut maatte gøre hans Sympatier
videre og — da han var en aktiv og eksperimenterelysten Natur,
— hans Bestræbelser mangfoldigere end de fleste af hans
samtidiges. Derfor groede han aldrig fast i en svunden Tids
Kunsttraditioner, som saa mange Kunstnersønner gør; derfor blev
Skolen ham ikke nok; derfor droges han atter og atter ud efter
mod Studiet af god Kunst, enten det nu var hos
Ungrenæssancens store Mestre eller i de oldkristelige Basilikaers Mosaikker,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
