Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Madsen: Albert Gottschalk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ALBERT GOTTSCHALK
f yngre danske Landskabsmalere var Albert
Gott-schalk i visse Maader den mest begavede. Ingen
havde større Sikkerhed i at udvælge og i at
afskære ægte maleriske Billedmotiver. Ingen havde
mærkeligere Evne til at anslaa Farvetoner, i hvis
Samklang der baade var Finhed og Fylde.
Hans Styrke var Anslaget. Hans Svaghed var
Gennemarbejdelsen. Den voldte ham saa megen Besvær og Fortræd, at han
helst skubbede den fra sig.
Ligesom hans koloristiske Talent, hans stærke Temperament,
hans Naturfølelse og hans Stemningsmodtagelighed var ogsaa
Sindets evige Uro ham medfødt. Han kunde se overmaade frisk
ud, naar hans Youngmandsskikkelse kom slentrende med Hatten
bag i Nakken; de vejrbidte Kinder syntes strutte af Sundhed.
Men Blikket var sky og flakkende. Snart var han støjende
drenge-kaad, snart tavs og tungsindig, ofte skiftede han pludselig
Stemning, næsten aldrig var han i Ligevægt. Sygelig var hans
Hvileløshed, hans Selvoptagethed, hans Mistro mod mange af de
Mennesker, der mente ham det bedst. Allermest sygelig var hans
Dødsens Frygt for den Politispion, af hvem han stedse troede
sig forfulgt. Hans Kunst viser tilstrækkelig klart, at denne
stakkels forpinte Selvplager, hvis Særheder frastødte mange, paa
Bunden var en fin og blød Natur.
Hans Kunstneruddannelse var mangelfuld. Han vidste selv,
at det skortede ham paa et elementært Grundlag, som ikke er
uvigtigt. En Tidlang gik han paa Krøyers Skole for at øve sig i
Modeltegning, hvor det løse og omtrentlige, der ikke ødelægger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>