- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
985

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Madsen: Albert Gottschalk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

985 Albert Gottschalk



og Vejen, — det er alt saa fint og nydeligt stemt, at der
vanskeligt i nyere dansk Malerkunst — og ældre med — findes noget
mere fuldkomment. Det er et klassisk Billede, et fremragende
Værk i vor Malerkunst, et Billede, som burde være paa Galleriet.

Der er paa Kunstforeningens Udstilling mange andre smukke
Ting fra Gottschalks første Aar. F. Eks. det lille Billede, hvor
en Fugl i et ensomt Piletræ ved Vejkanten kvidrer sin
Velkomsthilsen . til den længe ventede Skøn Valborgs Dag. Det hører
maaske ikke til de allerbedst malte, men det viser jo særlig:
klart, at Maleren følte og drømte som en Poet. Hans nærmeste
Venner var ogsaa Digtere: Viggo Stuckenberg, Johannes
Jørgensen og Sophus Clausen; — de to sidste har skrevet smukt og;
forstaaende om ham ved hans Død. — Poesien i
Gottschalks-Billeder er yderst sjældent de stærke, klang- og pragtfulde
Stemningers. Han finder den, hvor man mindst skulde vente at den
fæstede Bo: ved frønnede Plankeværker, i smeltende Sne, ved
Forstads Rønner, i snavsede Grøfter. Den taler Trøstens Ord til
ham fra den fattigste Jord. Han føler den i Luften, selv i den
klamme, triste, tunge graa Luft, der regnes for vort Klimas værste
Forbandelse. Lundbye har rigtignok sagt, at vore Malere burde
elske den. Men se, om de gør det. Alene Albert Gottschalk har
ret forstaaet at vise, hvad Glæde denne Luft bragte for
hans-Øjne og hans Sjæl.

Ingen anden har saa godt forstaaet den Fylde af
landskabelig Skønhed, der findes ganske nær København, i Valby, i
Lersøen, paa Utterslev Mark. Det var ikke, fordi at Motiverne her
syntes ham for simple og for faa, at han dreves afsted paa de
mange Rejser til andre Byer og fjærne Egne. Overalt slog han
ned paa ypperlige Motiver, men skyndte sig i Reglen fra dem,,
naar han havde opnoteret dem i flotte Skitser. Den Fyrighed,
Fylde og Kraft, der udmærker mange af disse Skitser, kan
jævnligt, naar de ses i Privatsamlinger, selv mellem gode Kunstneres
gode Arbejder, lade Omgivelserne synes mærkeligt tørre og tynde.
En lille Mølle af Gottschalk kan være en meget farlig Nabo.
Han havde en sær Forkærlighed for Møller, som om de var
Medskabninger med Krav paa Sympati.

Kun i Ny og Næ opbød han, hvad han ejede af Energi, for
at male et Billede saa færdigt, som han formaaede. Den ydre
Slotsgaard ved Kronborg (1887) og Foraarsbilledet fra Glostrup

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:10:34 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0989.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free