- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
1003

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ***: Debatten om Toldloven

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1003 Debatten om Toldloven



Genstand, som hedder Arbejdernes Frihandelsprincip, nogenlunde
velbeholden ind i Udvalget, hvor Taktiken afløses af mere reelle
Overvejelser. Men under den balancerende Vandring flk han Tid
og Lyst og Held til ofte at gaa angrebsvis til Værks, lægge fra
sig det, han havde Hænderne fulde af og skulde vogte paa, og
klø løs. Udmærket morsomt gjort, meget dygtigt, og — Taktik,
<ler af Logen beundredes som saadan.

Neergaard er Tingets bedste Taktiker, men ligesaa nøgternt
som Borgbjerg er det visionært. Monoton, uden stærkt
Personligheds Præg, aldrig en Aandrighed, endsige en Vittighed, ikke
et Skarpskud hverken til Angreb eller Forsvar. Og dog har hver
Tale af ham været ny Terrænvinding fra hin Dag under Debatten
om et Tillidsvotum til det ny Ministerium af 1905, hvor han
resolut rykkede sin Gruppe til venstre for Ministeriet Det gik
paa 2 Minutter, uden et stærkt Ord. Nu under Tolddebatten,
hvor denne Stilling taktisk skulde holdes fast, kom det tydeligere
end nogensinde frem, hvorpaa hans Taktiks Væsen beror. Han er
den eneste, som kender den taktiske Styrke i at afgrænse sin
Valplads: her og kun her danses der; vi billiger o. s. v., men; vi
beklager o. s. v., men. Der er en Fald-lem i hver af hans Taler,
kun én, men den Minister, som betræder den, daler sagtelig ned
med den, med et Buk og en Kompliment. Det er kunstnerisk
spændende — det eneste kunstneriske hos denne ukunstneriske
Folketingsmand, — fraset det artistisk-kildrende Drilleri, at
Neergaard, Føreren for den Venstregruppe, alle andre Grupper har
været enige om at døde som forræderisk Overløbergruppe, — at
han haardnakket formanende siger: „Vi af Venstre", naar han
kritiserer Regeringspartiet. Faldlemmen dennesinde var
Værditolden; „mit Indtryk er, at Ministerens Modstand mod Værditold
mere refererer hans Embedsmænds Betænkeligheder end hans
egen Uvilje; og Embedsmændene siger igen, at de næsten ikke
•øjner nogen Udvej til at gennemføre den — der er altsaa dog
en Udvej, som det gælder at finde." Den følgende Dag stod
Ministeren paa Lemmen og dalede ned med den, ned i
Værditolden, med et Buk og en Kompliment. Enten kommer der ud
af Udvalget mere Værditold eller Ministeren har de moderate til
venstre for sig. Der var kun eet moderat Rhodos, men der
dansedes ogsaa.

Saameget af de tretten Dages Forhandlinger var Taktik. En

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:10:34 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/1007.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free