Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. V.: Akademiet og Ministeriet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1020
Akademiet og Ministeriet
nerverdenen, at en lille rørig Kreds af Intriganter kunde faa en Adresse
af malende Damer stablet op til bag Akademiets Ryg at appellere til
Ministerens enevældige Forgodtbefindende. Hvor megen Interesse man
end kan have for Hr. Rohdes Valg, skulde man dog synes, at en
elementær Følelse for Standens Interesser og Værdighed vilde holde
Kunstnere tilbage for at paakalde en fremmed Lægmands, en tilfældig
Ministers personlige Indgriben, i Kraft af hans formelle Overmagt. Det er
en gammel Erfaring, at naar Damer fører Krig, er der ikke mange
Midler, de undser sig for at anvende, og Adressehumbugen — som
snart burde være altfor „opdaget" til at kunne bruges — skal nok
kun have været ét blandt mange Midler, der har været anvendt for at
bearbejde Vedkommende. Men allersørgeligst er det, at ogsaa enkelte
betydelige Kunstnere lader til at ville lade sig bruge til at dække
Ministeriet.
At Akademiet har givet sig en Blottelse i Formaliteten og i sin
sidste Skrivelse aabent burde have indrømmet den indløbne juridiske
Ukorrekthed, det kan vist de fleste blive enige om. En slig
Indrømmelse havde der ikke været det mindste nedværdigende i; en Samling
Kunstnere har jo ingen Pligt til at være Lovfortolkere. Men
Form-fejlene kan ikke formindske Berettigelsen af Akademiets stolte Ord i
Svaret til Ministeriet: „Skoleraadet, hvis kunstneriske Autoritet det
høje Ministerium maa anerkende." At paa den anden Side denne
kunstneriske Autoritet i og for sig ikke er saa fuldgyldig, som den
kunde være, og at Akademiet for at blive en ideal Repræsentant for
vort Kunstliv trængte til at reformeres betydeligt i fremskridtsvenlig
Aand, det er noget, som de fleste frisindede Mennesker ogsaa nok
kan enes om. Som Sagerne nu staar, kan baade de menige Kunstnere
og vi menige Lægmænd til daglig nok have Lov til at undlade at bøje
os for Autoriteten. Men lige saa vist som det er forrædersk og
selv-mordersk, naar Kunstnere bagom denne deres Repræsentation, hvor
utilfredsstillende den end er, kalder Politikere eller maaske en anden
Gang Sædelighedsbetjente til Hjælp, ligesaa vist er paa deres Side
Regering og Rigsdag bundet til at tage „Akademiraad" og „Skoleraad",1
som de er, saalænge de ikke selv har faaet dem omordnede, og
Ministeriet har ingen moralsk Ret, ingen moralsk Kompetence til efter eget
Skøn at hente sig kunstneriske Inspirationer udenom dem eller endog1
give sig til selv at øve kunstnerisk Skøn. 5
Ganske vist; de, der hylder demokratiske Principper, maa
holde-paa, at hverken Akademi eller yniversitet eller nogen anden Særinsti-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
