Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar 1907 - H. Høffding: Goethe og Filosofien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GOETHE OG FILOSOFIEN
a Napoleon i Aaret 1808 opholdt sig i Erfurt, lod
han Goethe kalde til sig. Da Digteren traadte
ind, betragtede Kejseren ham opmærksomt og sagde
da: Vous étes un homme! — Det har været
Goethes mandige og skønne Skikkelse i
Forbindelse med, hvad Napoleon vidste om hans
Værker — han havde selv paa Toget til Ægypten fordybet sig i
„Werthers Leiden," — og om hans Livsgang, der har fremkaldt
denne Ytring.
Og Goethe var et Menneske, for hvem intet menneskeligt
var fremmed. Han levede Livet fuldt og varmt; kun derfor er
der Liv i hans Digtning. Og hver Gang han havde omsat sin
Livserfaring i Billede og Tanke, vendte han med Friskhed tilbage
til Livet. Hjerte og Sans, Fantasi og Tanke holdt sig levende op
i hans høje Alderdom. Ved sin Livsfylde og sin Koncentration
staar han som et stort Forbillede, den nyere Humanismes største
Skikkelse.
I hans aandelige Husholdning som Menneske og som Digter
har ogsaa filosofisk Tænkning spillet sin Rolle. Goethe var ikke
Filosof, og han vilde ikke være det. Men filosofisk Studium og
Tænkning var et Element i hans Verden, en Tone, der kom til
at klinge med i hans Livs Harmoni og bidrog til at bestemme
dets Klangfarve.
I.
I sin gærende Ungdomstid tog han ofte sin Tilflugt til
Spinoza. Det var ikke blot Klarheden og Roen i Modsætning til
Tilskueren 1907 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
