Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar 1907 - H. Høffding: Goethe og Filosofien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Goethe og Filosoflen
19
stødelige, ja netop bekræftes ved Betragtningen af det
forgængelige istedetfor at ophæves ved denne Betragtning".
Spinozalæsning optræder paa forskellige Tidspunkter i Goethes
Liv. Det tidligste Bekendtskab gjordes endnu i Frankfurtertiden,
og et Besøg hos Jacobi greb stærkt ind her. Senere, i Weimar,
tog han igen Spinoza frem, og flere Optegnelser (navnligt et først
for 15 Aar siden af Goethearkivet fremdraget Fragment, som
Goethe har dikteret Fru v. Stein) vidner om, hvor optaget han
var af Spinozas Tankegang. Omgangen med Herder nærede denne
Interesse. Ogsaa senere, saaledes under den teologiske Strid
mellem Schelling og Jacobi (1811) tog han sit gamle, med mange
Understregninger forsynede Eksemplar af Spinozas Etik frem og
fandt Bestyrkelse for sin gamle Tanke om Naturens Enhed med
Guddommen. Spinozist har Goethe aldrig været; men det taler
baade til hans og til Spinozas Ære, at den strenge Filosofs
Tanker har kunnet være af saa stor Værdi for ham baade som
Digter, som Tænker og som Menneske. —
Dels af beslægtet, dels af modsat Beskaffenhed var den
Paavirkning, Goethe modtog af den store Filosof, der var hans ældre
samtidige, Immanuel Kant Ogsaa her er det ikke blot i en
Periode, men gentagne Gange, at Goethes Opmærksomhed rettes
mod Filosofien. Det var ikke blot hans Interesse for alt
menneskeligt, men ogsaa hans egen ejendommelige Stræben, der her
ledte ham. Han blev efter sin Hjemkomst fra Italien (1788)
opmærksom paa den Indflydelse, Kant begyndte at øve, og som
snart fandt sit Arnested i det nærliggende Jena, hvor Goethe saa
ofte søgte hen for sine videnskabelige Interessers Skyld. Han
har søgt at orientere sig, har gjort Uddrag af Kants Skrifter, som
nyligt er fremdraget fra Goethearkivet1), og har ladet en yngre
Lærd udarbejde en kort Oversigt over den nye Filosofi. Det var
fra først af ikke den filosofiske Mesters Hovedværk (Kritik der
reinen Vernunft), der virkede paa ham; den indviklede
Under-søgelsesgang og de mange Distinktioner forvirrede ham.
Derimod hilste han med Glæde Kants afsluttende Værk (Kritik der
Urtheilskraft), i hvilket „den Gamle fra Kongebjergetu (der Alte
vom Königsberge), som Goethe kalder ham, tilsidst erklærer sine
mange kritiske Distinktioner mellem det subjektive og det ob-
’) Smlgn. K. Voriänders Afhandling: Goethes Verhältnis zu Kant in seiner historischen
Ent-wickelung. (Tidsskriftet .Kant Studien* I—II).
2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
