Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar 1907 - H. Høffding: Goethe og Filosofien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Goethe og Filosoflen
21
Linné1) som dem, han skylder mest. Men det er tydeligt, at paa
hans hele Opfattelse af Tænkning, Natur og Kunst i hans senere
Aar har Kant øvet en dybt indgribende Indflydelse"). To af den
nyere Filosofis største Skikkelser har saaledes grebet stærkt
ind i den største Digters Aandsliv, og det uagtet han, som
allerede sagt, hverken var eller vilde være Filosof.
II.
Goethe havde sin egen Livsfilosofi, som havde udviklet sig
hos ham paa Grundlag af hans Livserfaring og som Udtryk for
hans Personlighed. Vi kender den fra hans Digte og Breve og
fra hans Samtaler med Eckermann. Den har draget Næring og
fundet Bestyrkelse af hans filosofiske Læsning, men den staar
som et eget, selvstændigt Bidrag til Filosofi i O »dets videre
Betydning.
Han troede ikke paa en virkelig Modsætning mellem det
enkelte Øjebliks Krav og den Fordring, at Livet skal udgøre en
sammenhængende Helhed. Hver enkelt Tilstand, hvert enkelt
Øjeblik har uendelig Værdi, thi de repræsenterer en hel Evighed!
Tag den nærmeste Opgave op — saa kommer du igennem! Og
han mente, at der i denne Henseende var meget at lære af
Kvinderne. Det er det, der især har betaget ham, da han 75 Aar
gammel forelskede sig i den unge Pige, han lærte at kende i
Marienbad:
Es ist als wenn sie sagte: Stund um Stunde
Wird uns das Leben freundlich dargeboten.
Das Gestrige Hess uns geringe Kunde;
Das Morgende, zu wissen ist*s verboten;
Und wenn ich je mich vor dem Abend scheute,
Die Sonne sank und sah noch was mich freute.
1) „Nach Shakespeare und Spinoza lst die grösate Wirkung auf mich von Llnné auagegangen,
und rwar geråde durch den Wideratrelt, zu weichem er mich aufforderte. Denn indem Ich aeln
scharfea, gelstrelches Absondern, seine treffcnden, zweckmissigen, oft aber wlllkfirllchen Geaetze in
mich aufzunehmen vermochte, glng In meinem innern ein Zwlespalt vor: das was er mit Gewalt
sus elnander zu halten vermochte, musste, nach dem innenten Btdärfhiss meines Wgsens, zur
Ver-cinlgung anstreben.* (Geschlchte meines botanischen Studiums). Linnts Indflydelse har været af
lignende Art som Kants Krlticiame; men saa har Kant Igen skaffet Goethe en glad Tid ved ain
Antydning af en Enhedsiære.
■) Se Afsnittet „Zur Naturwissenschaft Im Allgemeinen" i Goethes Værker, og derunder særligt
Fragmenterne .Einwlrkung der neueren Philosophie" og „Anschauende Urtheliskraft*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
