Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar 1907 - H. Høffding: Goethe og Filosofien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
Goethe og Filosofien
„Komposition", Fordi det tydede paa en udvortes og mekanisk
Sammensætning. Og da det især kommer an paa den stille Vækst,
raader han til ikke at forcere det kunstneriske Arbejde, ikke at
„hidse sig i den onde Tid", men vente paa de gode Tider. Ogsaa
i sin Kunst fik han Brug for sin Livsfilosofi.
III.
Naar Værket er blevet til ved stille Vækst og bevidst
Efterarbejde, staar det som et Helhedsbillede, der hverken kan
udtrykkes i en almindelig Ide eller forklares ud fra bestemte,
virkelige Oplevelser og Forhold. Liv, Fantasi og Tanke have virket
sammen paa saa inderlig en Maade, at hverken en
spekulatividealistisk eller en psykologisk-realistisk Æstetik kan oprede det
levende Væv, som er Frugten af dette Samarbejde. Hvad »det
dæmoniske" har forenet, kan og skal Kritiken ikke adskille.
Atter og atter erklærer Goethe, at ethvert Kunstværk er
inkommensurabelt og irrationelt, „Man kann über Shakespeare
gar nicht reden; es ist Alles unzulänglich." Je inkommensurabler
und fur den Verstand unfasslicher eine poetische Produktion ist,
desto besser." Han afviste bestemt dem, der spurgte, hvad „Ideen"
i Tasso eller Faust var. Han kunde ikke sige det. Det var Livet
i dets Fylde og i dets Modsætninger, han vilde fremstille, paa
Grund af hvad han selv havde levet, og det kunde ikke trækkes
paa én Snor. „Der Faust ist doch etwas Inkommensurables!"
Og om „Wilhelm Meister" siger han: „Es gehørt dieses Werk
zu den inkalkulablesten Produktion, wozu mir fast selbst der
Schlüssel fehlt!"
Heller ikke de bestemte Fakta, der var Anledningen til
Værket eller benyttedes som Motiver i det, har afgørende
Betydning for Forstaaelsen af det. Han morede sig over, at man vilde
vide, hvilken By ved Rhinen der var ment i „Hermann und
Dorothea", og at Kong Ludvig af Bayern ønskede Oplysning om
det Faktum, der laa til Grund for de „romerske Elegier". „Man
betænker sjældent, at Digteren for det meste formaar at skabe
noget godt ud af ringe Anledninger."
Den Opfattelse, han saaledes gjorde gældende af Kunstværket
som en Helhed, der hverken kunde begribes ud af en Idé eller
ud fra sine Elementer, stemmer ganske med den, han gjorde
gældende i sin Naturopfattelse og i sin Forsken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
