Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar 1907 - S. Mathiesen: Spildte Kræfter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35 Spildte Kræfter
-— ingen generende Opsigt Intet Kvæk af Vaar, der kan irritere
den griske, fremmede Kapital med sine Staalhansker.
Ti ovenfor det ødslige, stenede Elveleje løber der et
uhyggelig sort Jernrør. Dér økonomiseres alle Vandets og Vaarens
spildte Kræfter. Denne Kapitalisationens Forbandelse, der snart
snor sine Jernslanger om den ganske Jord. Stækker Fossene og
tørrer Elvelejene ud. Gjør Livet til en stenet Ørk og
Menneskeheden til skidne Slaver i Industriens Helveder.
Ingen Under, at jeg ikke træffer Jean-Jacques mere ad denne
Vej. Han kan vel heller ikke glemme den Gang Elven randt
her fuld og frisk. Da der stod en grønsløret Em af Frugtbarhed
og Lysfyld e over Dalen. En gylden Straaleflom af Kvælden, der
tændte tusinde glade Sjælereflekser.
Han havde sikkert ophørt at spadsere ""denne Vej. Havde
udentvil fundet en anden og hemmelig Adkomst til sit Rige. Men
jeg forhørtfe mig alligevel om ham. For ham uden denne Elv og
Fos kunde jeg heller ikke tænke mig.
Man fortalte mig, at han var biet uheldbredelig sindssyg. Men
forud havde der indtruffet en mærkelig Katastrofe.
I den senere Tid var han begyndt at snakke højlydt paa
Gader og Veje om de syndige Maskiner. Ofte stansede han
vildfremmede Folk. Frittede dem ud om deres Livsstillng og
advarede dem mod at sælge sig til Fabrikskapitalen. Og han holdt et
langt og overmaade indviklet Foredrag om, hvor forfærdelig det
hele vilde ende. Der vilde jo hverken bli Vand, Luft, Jord eller
Sommer igjen. Saa kunde de jo probere sig paa at telegrafere
til Mars efter Hjælp. Høhø. Der fik de sagtens Svar. Nej, men
hør, hvad han vilde si. Kraften udnyttedes saa længe, til vor lille
Klode var tømt og smak sammen, som en gammel, sprukken
Guttaperkabolt. De fordømte Ingeniører besualede Naturen. De
slog Friheden ihjel og formastede sig endog paa selve Vorherre
med sine Skruer og Jernskrab. Men Straffen udeblev ikke.
Om nogen forsøgte en spag Indvending, blev han hvid og
stammende af Raseri. Og han pegte med en hidsig Finger paa
det sorte Jernrør og det udtørrede Elveleje og skreg:
— Fan annamme hele Greia!
Sluttelig reducerede næsten alt hans Snak .sig til dette
Udbrud. Og han la til, at nu skulde Uhyret sprænges i Luften, saa
Vandet kunde flomme frit og grænseløst ud over Jorderige igjen.
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
