- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
48

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar 1907 - A. Møller: Oscar Levertin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

48

Oscar Levertin

Er det et episk eller maaske et dramatisk Digt? Nej, det er
den mest subjektive lyriske Monolog, et Skriftemaal, hvis
lidenskabelige og storslaaede Patos paa et Par Steder afbrydes af
Morolfs spøgende og sorgløse Stemme. Han er Sangeren med
det lette og blonde Sind, for hvem „lek är lösingsord for lifvet*,
Hans Modsætning er Salomo, Grubleren og Søgeren, som med
sin mørke Glød brænder alt til Aske og først og fremmest sig
selv. Han er ikke vanskelig at genkende. Kærligheden til den
syttenaarige Sulamith er for ham Kærligheden til alt ungt, der
endnu findes i ham, den er den sidste Solstraale ind i hans
Visdoms Ensomhed.

Jag vet, f5r mig mot skymmingen det lider
jag aliting lärt och lämnat lifvets midt
— världsfamnande og tjugoårig skrider
jag nattens m&nvSg till min Sulamith.

Og naar Morolfs Solskinssange lokker hende bort, er det
intet andet end en Drøm, et Digt, en Illusion, som brister. Og
Tiden er inde for Salomos endelige Opgør med Livet, med sig
selv. Der er et forunderligt Orgelbrus i de sidste Digte:
Salomos Ensomhed. Saadanne Sange som „Salomos månhymn" og
„Drömmen om mullen och vindarne" betegner Højdepunktet
— eller rettere maaske det største Dyb — i alt, hvad Levertin
har skabt I dem vælder en dunkeltskinnende Understrøm fra

Solens, morgenens, min egen
bygd, ur hvilkens gula töcken
släktet stiget med sin sägen
ljuf af Eden, het af öken.
Där i dunkla blickar brinna
skaparkvalet, skaparglöden
och med nattens visdom rinna
djupa brunnars mörka floden.

Saaledes forundtes der Oscar Levertin den største Lykke
som Digter, den at faa sit Liv afrundet med et Mesterværk.

Stockholm.

Artur Møller.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free