Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar 1907 - Harald Nielsen: Radikalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Radikalisme
55
regnende ud ved Siden af dem, der ved utallige Banketter lod
Ordene rulle uden at spørge om, hvad det kostede.
De heroiske Fantasier sidder dem endnu i Kroppen. Naar
de. som Hr. Kall og andre taler om deres Martyrium, da er det
ikke blot deres Hukommelse, der overdriver og apoteoserer,
nej det er Erindringerne om alle de Revolutioner og
Frihedsbevægelser, de i Aanden har deltaget i, der spøger dem i Hovedet
De kan ikke længere huske, at de ikke var med i den store
Revolution og i den polske Opstand. Bag deres Ord om Frihed
mærker man stadig Reaktionens Fængsler. Naar de knipser
Borgerskabet paa Næsen, ser man Kommunens Brandbaal i
Baggrunden. Det er Shelley’s og Byron’s abstrakte Frihedsbegejstring
og Tyranhad, der gaar igen i deres Fraser.
Det er mod denne Fantasiradikalisme, man vilde have set
„Lykkeper"s Forfatter rette sine Vaaben. Naar han tværtimod
har stillet sig paa Fortidens Standpunkt, saa viser alene det
daarlige, af usammenhørende Træk sammensatte Vrængebillede af
Nutiden, at det maa skyldes en høj Grad af Ukendskab til den
Udvikling, der foregaar fra Dag til Dag omkring ham. Men naar
han næste Gang vil skrive et Stykke, der ikke bør have en
besmykkende Titel som „Asgaardsrejen" men ganske simpelt hedde
f. Eks. „Radikalismens Genfærd", maa han tage med i
Betragtning, at Forholdene kan være forandrede, siden han sidst
færdedes i Menneskenes Verden. Fyr kan være tændte og andre
slukkede og rødt Blink, der tidligere førte til aabent Hav, kan
nu betyde grundt Vande.
For at komme der hen, hvor man vil, er det imidlertid
nødvendigt at kende Ting som disse. Det vil kunne være ham et
Fingerpeg, at Radikalisme nu som før er at gøre det Arbejde,
der er det utaknemmeligste, med Bevidstheden om at det er det
nødvendigste. Ofret er en personlig Indsats, men man ofrer sig
ikke længere ved at bestige Skafottet for Mængdens Øjne. Man
giver sit Offer ved i al Stilhed at afstaa fra den Fordel, der kun
kunde vindes paa Ideernes Bekostning. Heller ikke Farerne tager
sig synderlig romantiske ud. Det er ikke underjordiske Fængsler
og grusom Tortur, men Mure af Tavshed og Naalestik, som
ingen kan værge sig imod eller hævne sig for. Altsaa mere
irriterende end pinefulde, mere trættende end æggende, mere kedeligt
graa end blodigt røde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
