Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar 1907 - Axel Olrik: Hagbard og Signe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
Hagbard og Signe
staar hun stærk i sin Kærlighed, saa besluttet som nogen
Oldtids-kvinde. Intet Sted passer bedre end her Kongens Udbrud: „Havde
jeg det førre vidst, den Elskov havde været saa stærk!" Men
samtidig gaar der en Tone af Medlidenhed gennem Kongens Ord
om at han ikke vilde skilt de elskende ad, — som er saa
væsenlig i hele Middelalderens Livsforhold. For saa vidt har
Riddertiden sat sit Mærke paa den, ikke blot farverig og udmalende,
men ogsaa følelsevækkende. Og dog, Visens store Øjeblikke, da
det stunder mod Død, er saa fri for Ynk med de elskende, saa
helt givende sig hen i deres Trofastheds og Viljes Sejr, saa dybt
i Pagt med Helte-Sagnets Aand, at det fører os bort paa
Storskæbnens og Elskovsviljens stærke Vinger. Næsten som hendøende
Lyd fra et Jorderige, vi er hævede over, lyder da Kongens
Medfølelse og Anger, og Hævnlysten mod den onde Tærne, der
rebede dem.
Folkevisen har frigjort Heltelivets gamle Elskovsæmne, krænget
det ud af Forbindelsen med Ættefejden, og ladet det være sig
selv; har derhos givet det Fylde og Farve. Men forud for det
har Oldtiden skabt det som sin Digtning, med Viljens Sejr over
de ydre Forhold; og dette Grundpræg har det bevaret gennem
Tiderne. Middelalderens Glæde er de elskende i hinandens Arm,
forenede i Livets Lyst, eller udaandende ved hinandens Kvide;
Hagbard paa Galgebakke og Signe i det blussende Bur er det
oldtidsfødte Udtryk for Viljernes stærke Samklang, hvor skilte
saa de ydre Kaar er. Dette Sagnets Grundbillede bar Visen ad
over Norden, og overalt følte man det som sit eget. En Mængde
Steder i Nordens forskelligste Egne gør Krav paa at dér stod
Galgen og dér brændte Signes Jomfrubur, ti — hvor man fuldt
lever i et Digt, dér regnes det skete altid at være nær.
Axel Olrik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
