Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar 1907 - Erik Henrichsen: Militæret og Partierne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Militseret og Partierne
83
servative Partier, og hvis Militærvæsenet vokser af
konservativ Følelse, kan det godt trives paa Demokratiets Ager. Men
selv om Demokratiet var radikalt som det franske Demokrati i
Øjeblikket, Kirkens Dødsfjende, hvorfor skal saa et radikalt
Demokrati have mindre militær Drift i sig end de højere
Klassers Partier? Vi er dog netop i dette Øjeblik i Frankrig Vidne
til, at det i mange Henseender mest radikale demokratiske
Ministerium, noget europæisk Land i den moderne Tid har haft, har
gjort det stærke militære Værn og en til den yderste Mulighed
udstrakt Soldaterudskrivning til et Hovedpunkt paa sit Program.
Der er i vore Dage to Slags Hære, Kongens Hær og Folkets
Hær. Den tyske Hær med sin Kejser i Spidsen, kommanderet
af en Kaste af hovmodige Junkere med en Kløft mellem sig og
Borgerskabet, rede til paa sin øverste Krigsherres Befaling at
bruge sin „pansrede Næve" mod fremmede Nationer som mod
det for sin Ret kæmpende Folk, det er den ene Form. Den
franske Hær med en Retfærdighedens og Lovtroskabens Helt
som Georges Picquart i Spidsen, den Fremtidshær, denne Mand
ønsker at skabe og som er blevet omtalt i en Artikel af Hr.
Wieth-Knudsen i dette Tidsskrifts forrige Hæfte, — hvor
Underofficerens Avancement ikke standser paa et bestemt Trin, men
fortsættes til de højeste Poster, hvor den første Soldaterdisciplin
læres i Skolen, saa at Manden alt som Dreng er et Element af
den militære Organisation, og hvor Militærets Kraft er sat i
Rettens og Lovens Tjeneste, det er den anden Form. Denne
Hær stammer ned fra den franske Revolution. Som Demokratiet
har faaet sine øvrige Idealer fra den franske Revolution, vil det
ogsaa tilsidst laane sit militære Ideal derfra. Thi ligesom der er
to Hære er der ogsaa to Arter af Krige. Dr. Pingel har allerede
i sine Artikler her i Tidsskriftet med indtrængende Styrke
fremhævet dette. Den ene er -mere i Stegt med -Revohtttonen -end med
de dynastiske Krige, som Historien er saa fuld af som af
magtgriske Kongedømmer, og for den Art af Krige er hint „ultima ratio",
som de gamle Kanoner havde til Indskrift, ikke et Kongernes
sidste Argument, men et Retsbevidsthedens og Æresfølelsens sidste
Ord og derfor et ligesaa demokratisk og kulturbefordrende yderste
Nødmiddel som de Revolutioner, hvorfra Nutidens Demokratier
stammer ned.
Og hvorfor skulde ikke netop Danmark kunne skabe sig
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
