Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1907 - Gustav Philipsen: Tysklands tredje Rigskansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109 Tysklands tredje Rigskansler
nysius i Syrakus eller en af de italienske Herskere fra
Renæssancetiden af Viscontiernes eller Maiatestaernes Æt. Den samme
Mistænksomhed overfor alle mulige Medbejlere, Kejserinde
Friedrichs frisindede Dameomgang, fremragende Katoliker,
General-stabschefen Grev Waldersee. Og den samme Grumhed og
For-følgelsessyge. Selv gamle Venner og Beundrere hvisker til
hverandre: Mon Bismarck er rigtig i Hovedet? — Omvendt faar
man et tiltalende Billede af den unge Kejsers Retlinethed og
redelige Vilje. Over for Bismarcks Statskupsplaner sætter han
Ar-bejderbeskyttelseskonferencen, over for Bismarcks Dobbeltpolitik
mellem Rusland og Østrig sætter han ubrødelig Fastholden ved
Trippelalliancen, Og som et Udtryk for denne ærlige og ikke
ufrisindede Politik fremtræder ogsaa i dette Værk Bismarcks
Efterfølger Caprivi. Han er, navnlig maalt med sin Forgængers
Maalestok, ikke nogen stor Mand; men han har Æren af at
bringe Tysklands offentlige Liv ind i et renere, friere Spor.
V
Fyrst Hohenlohes Værk bringer ikke Klarhed over de endnu
ret dunkle Begivenheder, der førte dl Caprivis Fald. Adskilligt
er endnu usikkert; i Hovedsagen kan man vel sige, at det er
Bismarck, der har dræbt sin Efterfølger. Bismarcks Aand
beherskede Samtiden for stærkt, til at noget ret kunde holde op
derimod, og ved en af de pludselige Vendinger, som er saa
hyppige i Tysklands nyeste Politik, beslutter Kejseren sig til at
forsone sig med den Bismackske Æt, og indirekte blev Caprivi
Sonofret. Ret uformodet kaldes Fyrst Hohenlohe til Overtagelse
af Arven, i Oktober 1894, og han er derefter i fulde seks Aar
det mægtige Riges første Mand. Beklageligvis er Værket næsten
tavs om denne Hohenlohes, udvortes set, mest glimrende
Livsperiode, det siges udtrykkelig, at der vilde have været
tilstrækkelig Stof til en fyldig Skildring, men at uafviselige
Diskretionshensyn har forhindret Offenliggørelsen. Kun nogle enkelte
Punkter har det været H. magtpaaliggende at faa frem, og andet
fremgaar indirekte af Skildringen. Hohenlohe er en gammel Mand,
da han overtager den vanskelige og ansvarsfulde Post, han er
75 Aar ved sin Tiltræden, 81 Aar ved sin Afskedigelse. Han
har ikke vundet i Mandsmod og Handlingsenergi, han har
tilsyneladende kun ringe Modstandskraft mod Kejserens Impulser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
