Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1907 - Karl Madsen: En ny Skulptursamling i Kunstmuseet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139 En ny Skulptursamling i Kunstmuseet
Efter at Relieffet, der er købt 1847 i Dresden paa Auktionen
efter Kunstforskeren, Baron Rumohr, er blevet opsat i
Kunstmuseet med Luca della Robbias Navn, er denne Bestemmelse
blevet godkendt af de ypperste Kendere af hans Kunst, af Poul
Schubring og Wilh. Bode, selv af den over for de fleste
Henførelser til Luca ubilligt skeptiske Marcel Raymond.
Berlinermuseet har af Luca to Relieffer med samme Motiv som vort,
det senest erhvervede, der er omtalt og afbildet i Jahrbuch der
kgl. preussischen Kunstsammlungen" 1906, ligner aldeles vort i
Komposition, men Typerne er noget afvigende og Barnet
paaklædt. Efter Bodes Skøn har Madonna endnu noget af den
gotiske Rytme; ogsaa Relieffet i København skulde da være et af
de tidligste mellem Lucas glacerede Brændtlersrelieffer. Selv disse
stammer dog først fra en Tid, da han længst var modnet som
Kunstner, var paa den anden — den fejle — Side af de 40, og
—- besynderligt nok — en gammel Pebersvend uden Hustru og
Børn, uagtet han vedvarende med største Varme og Veltalenhed
forherligede Moderglæden, Moderlykken, Moderstoltheden,
Moderømheden. —
Det er ikke ualmindeligt at møde overdrevne Forestillinger
om Værdien af vore „rige Kunstsamlinger". For 50 Aar siden
har Erslev i „Den danske Ståt" givet den kgl. Malerisamling
Plads mellem „de værdifuldeste i Europa". Vore Kunstsamlinger
er vokset siden da, vi har faaet Glyptoteket, men endnu er
vort Land ikke saa rigt paa værdifulde Værker af ældre Kunst,
at vi har Raad til at miskende, hvad vi ejer af dem. Dette være
ikke ment som en Bebrejdelse mod Julius Lange. Uagtet han i
en Polemik med den norske Professor Monrad har sammenlignet
sig med Aristoteles i Rafaels „Skolen i Athen", spillede han i
Virkeligheden Platons Rolle, saa stedse opad mod det gyldne Lys,
der udstraalede fra Kunstens højeste Værker og fandt sig ikke
beføjet til at krumme sin Ryg for at undersøge Værdien af de
Skillinger, der laa paa Jorden ved hans Fod.
Men ogsaa dette skal gøres. Den første Betingelse for, at vi
kan gøre os værdige til at faa vor Formue af god ældre Kunst
forøget, — og hvem ønsker ikke, at det vil ske, — er maaske
den, at vi har Rede paa, hvor meget af Guld og Sølv — selv
af Kobber — der findes i vor Kasse. Til de faa Guldstykker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
