Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1907 - Gudmundur Hanneson: Selvstyre eller Selvstændighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
Selvstyre eller Selvstændighed. 142
I. Den gamle Fristat. Island var i næsten 400 Aar, 874—
1264, en uafhængig Fristat, et særligt Rige, som kun stod under
sine egne Love. Hverken dets Folkemæitgde eller dets Velstand
var den Gang større end nu, og dog eksisterede det uden Støtte
og Beskyttelse fra andre Nationer. Det var saa langt fra, at denne
faatallige og fattige Nation var til Byrde for sig selv eller andre,
medens den stod alene og uafhængig, at just da var de
aandelige og materielle Kaar bedre end nogensinde senere. Saa længe
de var frie, var Islænderne de øvrige Skandinavers Ligemænd i
Tapperhed, Idræt og legemlig Dygtighed, og i Litteratur,
Lovgivning og aandelig Kultur stod de i meget langt højere.
Fri-hedstiden var Islands Guldalder, og man kan næsten sige, at alt,
hvad Island har vundet Navn og Ry for, stammer fra denne
Tid.
II. Kongeforbund med Norge. Forbundstraktaten. I Aarene
1262—64 gav Islænderne sig frivillig ind under Norges Konge,
og Island blev saaledes et særligt, selvstændigt Kongerige.
Grunden hertil var baade en langvarig Borgerkrig (Sturlungatiden), som
de var lede ved, og Kong Haakons Intriger for at bringe Øen
under sin Overhøjhed. Mange har sikkert ment, at det var
betænkeligt at beskære deres gamle Frihed ved at hylde en Konge,
og for at afvende Faren derved, indgik Fristaten en udførlig
Traktat med den norske Konge, „den gamle Traktat".
Hovedindholdet af den er følgende:
Vi vil betale Kongen Skat og „Thingfarekøb" som Lovbogen vidner,
og opfylde alle undersaatlige Pligter, saafremt det, der skulde komme
i Stedet for Skatten, overholdes mod os:
Først, at Kongen ingen skal stævne (kalde) ud af Landet, uden dem,
som bliver dømte af vore Mænd paa Althinget til at forlade Landet,
At Islændinger skal være Lagmænd og Sysselmænd her i Landet,
af de Ætter, som i fordums Tid have opgivet Godeværdigheden.
At seks Skibe skal komme til Island aarlig.
At islandske Mænd skal have saadan Ret i Norge, som den bedste
de nogen Sinde dér have nydt.
At Kongen lader os have Fred og islandske Love, som vor Lovbog
vidner, og som han har bebudet i sine Breve.
En Jarl vil vi have over os saa længe han holder Troskab mod
Eder og Fred over for os.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
